• 0
Weimar: klassikernes og de store ånders by.

Weimar: klassikernes og de store ånders by.

Goethe og Schiller, Herder og Wieland, Nietzsche, Fürnberg, Liszt, Bach, Cornelius, Gropius, Feininger, Klee, Itten ... Navnene på store ånder er legio i Weimar, denne perle inden for tysk og europæisk åndshistorie. Weimar-klassikerperioden er lige som Bauhaus fyrtårne inden for kulturen, der åbenbarer sig harmonisk og i stor stil i Weimar.

Weimar-klassikerperioden varede kun cirka 50 år, men den er en af de mest betydningsfulde epoker i den europæiske åndshistorie. Det hele begyndte i sin tid med hertuginde Anna Amalia. Hun hentede de digtere og tænkere, hvis ry endnu i dag er uadskilleligt forbundet med Weimar, til denne lille by på afstand af de store og mægtige residenser. Vidnesbyrd om dette klassiske Weimar er de steder, hvor digterne og deres mæcener boede og arbejdede: Goethes og Schillers boliger, slottene Belvedere, Ettersburg og Tiefurt med deres stort anlagte parker, stederne, hvor Herder havde sit virke, Wittumspalais, hvor det fornemme selskab mødtes, det berømte Herzogin Anna Amalia Bibliothek, og det fyrstelige gravkapel på den historiske kirkegård, hvor Goethes og Schillers sarkofager hviler. Optagelsen af det klassiske Weimar på UNESCO's liste over verdensarv blev da også begrundet med den kunsthistoriske betydning, som bygningerne og parkerne fra det klassiske Weimars glansperiode havde, og med byens rolle som det åndelige centrum i det sene 18. og tidlige 19. århundrede – og hertil er der ikke noget at tilføje. Ud over at Weimar i 1999 var en af Europas kulturhovedstæder. Endnu en vigtig epoke tog sin begyndelse i Weimar: Bauhaus, en af de væsentligste strømninger i arkitektur og design i det 20. århundrede, som for mange også var Tysklands mest betydningsfulde eksportvare på den tid. Bauhaus-museet formidler med mere end 300 udstillingsgenstande et indblik i Bauhaus-skolens arbejde, hvis værker endnu i dag har bevaret deres tidløse, nøgterne skønhed.

Blandt de vigtigste vidnesbyrd om det klassiske Weimar er naturligvis det berømte Herzogin Anna Amalia Bibliothek, som efter en katastrofal brand i 2004 er restaureret til fordums glans. Selv om 50.000 bøger er gået uigenkaldeligt tabt, er biblioteket dog et storartet vidnesbyrd om tysk og europæisk dannelse og belæsthed. Goethehaus am Frauenplan i barokstil, hvor digteren boede i næsten 50 år, er endnu et højdepunkt på enhver tur gennem Weimar; i dag ses det i det store og hele i den stand, som det var i Goethes sidste leveår. Hans havehus i parken ved Ilm var en gave fra hertugen for at knytte Goethe til Weimar – og det var da også altid hans tilflugtssted i naturen. Goethes begavelse som byggeleder bevises med Römisches Haus, der er opført som Weimars første klassicistiske bygning og ligger inden for havehusets synsvidde. En bygning, som i sig selv nok ikke er en klassiker, men som altid er et besøg værd, er værtshuset „Zum weißen Schwan“ skråt over for Goethehaus. Her skal digteren have nydt mere end blot et enkelt glas vin. Friedrich Schillers navn repræsenterer på fremragende vis højdepunktet af Weimar-klassikerperioden: De elleve års arbejde fælles med Goethe regnes for epokens vigtigste. Schiller tilbragte sine sidste leveår i borgerhuset ved den daværende Esplanade. I dag er huset indrettet i stilen fra dengang og med delvis originalt inventar, og den permanente udstilling „Schiller in Thüringen“ giver et detaljeret indblik i hans liv og levned. Også Franz Liszt, den geniale virtuos, havde, så vidt hans langvarige tournéer tillod det, slået sig ned i Weimar, nemlig i det tidligere hofgartneri ved indgangen til parken, i dag et museum med navnet Liszt-Haus. Det passer også til byens liberale, fremadstræbende arv, at Sachsen-Weimar-Eisenach, hvis hovedstad var Weimar, som det første tyske land fik en forfatning i 1816, og at den første republik på tysk jord, Weimar-republikken, blev grundlagt her i 1919. Så meget desto mere ufatteligt er det, at det også var her, hvor kulturnationen fremstår så stolt, at den selv samme nation oprettede Buchenwald, KZ-lejren, hvor der blev myrdet 50.000 mennesker. Den, der siger Weimar, må også sige Buchenwald – og bør hædre dette mindested. For først herefter har man set hele Weimar.

By-highlights

I 1841 optrådte Franz Liszt for første gang i Weimar, og han boede og arbejdede her i elleve år som en fænomenal pianist, dirigent og komponist, som lærer og musikimpresario. I perioden fra 1848 til 1861 gjorde han Weimar til et væsentligt europæisk musikcentrum. I 1861 rejste Liszt fra Weimar for at slå sig ned i en af de mange andre byer, han har boet i. Liszt-huset ved Ilmpark er åbent for offentligheden. Her boede han fra 1869, når han opholdt sig i Weimar. I øvrigt fejrer Weimar i 2011 Franz Liszts 200 års fødselsdag med et omfattende jubilæumsprogram.Læs mere

Hvor Goethe i fordums tid vandrede, Schiller skrev sine dramaer, og Herder prædikede, kan den besøgende i dag få viden på højeste niveau. Den periode, hvor de to venner, digterne Goethe og Schiller, havde deres virke sammen, kaldes Weimarklassikken. Den begyndte i 1794 og varede til Schillers død i 1805. Hvis man har lyst til at gå i teateret i denne den tyske højlitteraturs højborg, er nationalteateret det helt rigtige sted. Foran dette hus, der i 1919 var stedet, hvor Weimar Republikken blev grundlagt, hilser Goethe og Schiller fra soklen af deres mindesmærke. Læs mere

Den 2. weekend i oktober kan man i tre dage opleve et lille stykke byhistorie i Weimar. Det legendariske Zwiebelmarkt (løgmarked), der går tilbage til 1653, trækker hvert år næsten 400.000 besøgende til den historiske gamle bydel, så den klassiske by nærmest befinder sig i undtagelsestilstand. Og så går alt op i løg i Weimar: I suppen, i den berømte gryderet og i blomsterarrangementer, og i Weimar løgtærten ikke at forglemme; den er lige så vigtig som amen i kirken. Der er optræden på talrige scener med ca. 500 kunstnere i alt, og på næsten lige så mange stande falbyder de handlende deres varer.

På en bakke lidt uden for byens centrum ligger det kønne barokke slotsanlæg. Den kejsergule bygning, der blev opført i 1724-1732 som lystslot for Herzog Ernst August af Sachsen-Weimar, består af en midterbygning med et lille udsigtstårn og to pavilloner med kupler i siderne. I de smukke slotssale har stiftelsen Kunstsammlungen zu Weimar indrettet et rokokomuseum med porcelæn, fajance, møbler, smykker og malerier fra det 18. århundrede. Slottet fungerede i perioden 1756-1775 som hertuginde Anna Amalias – helt igennem repræsentative – sommerresidens.

Vis flere
Events

Weimar's Onion Fair is held on the second weekend in October.

 It is Thuringia's biggest fair and onions are the stars of the show – not merely cooked in flans and soups but also plaited and made into decorations. The atmosphere hots up on the Saturday with a race through the heart of the fair, and there's live music on five large stages for three whole days. Johann Wolfgang von Goethe was apparently a regular visitor to the fair when it was already more than a hundred years old.

Næste tidspunkter:

09.10.2020 - 11.10.2020

Sted for arrangement

Innenstadt
Markt 14
99423 Weimar

Alle informationer om priser, tidspunkter og åbningstider gives uden ansvar.

Arrangementer & events

Søg events
(på tysk og engelsk)
Flere søgekriterier
Nulstil alle