• 0
Gotha

Gotha

Gotha i det nuværende Thüringen er den tidligere residensstad for hertugdømmet Sachsen-Gotha. Her gjorde Martin Luther gerne ophold på sine rejser til og fra Worms, Marburg og Schmalkalden.

Den første dokumentation for Luthers ophold stammer fra 1515, og senest opholdt han sig her i 1540. Det såkaldte Lutherhaus minder om et af hans ophold. Plaget af sygdom måtte Luther i 1537 holde sengen i gæstgiveriet "Zur Löwenburg". Da han troede, at døden nærmede sig, dikterede han her sit første testamente og aftalte den forestående begravelse med sin ven fra Gotha, Friedrich Myconius.

Også kirken med tidlig barokudsmykning i det tidligere Augustinerkloster i Gotha er et Luther-mindesmærke. Her prædikede Luther for Gothas borgere under sine ophold.

Highlights

Et arkitektonisk mesterværk er Schloss Friedenstein i tidlig barokstil, som troner over byen på et højdedrag. I slottets vesttårn ligger Ekhof-Theater, et af de ældste barokteatre. Det funktionsdygtige scenemaskineri stammer fra det 17. århundrede og betjenes endnu i dag med håndkraft. Byens tidligere Augustinerkloster har siden 2009 været mødested for trængende og er åbent for pilgrimme og gæster fra nær og fjern.