Sådan smager Tyskland.

At øl og bratwurst hører med til fester og sjov er en naturlig ting – men de er kun en ganske lille del af de utrolige nydelser, som Tyskland kan byde på. Tag på en gastronomisk opdagelsesrejse gennem Tyskland. Du bliver forbavset over, hvilken mangfoldighed af gastronomi og smagsoplevelser, du vil blive budt på.

"Ahle Wurscht" (Alte Wurst = gammel pølse) er en pølse af svinekød, der er lagret i lang tid, og som er et traditionelt produkt fra regionen Nordhessen. Den langsomme lufttørring fra tre til tolv måneder giver pølsen sin enestående karakter. I "Ahle Wurscht-Museum" hos landslagter-virksomheden Koch i Kassel-Calden kan de besøgende se de redskaber, der benyttes til at fremstille pølsen.

mere »

Den er nok et led i minearbejdernes traditioner, at den såkaldte "Hausmannskost" (husmandskost) har stor betydning i Saarland . Specielt kartoffelretter med navne som Gefillde og Hoorische er i høj kurs i Saarland. Efter et sådant robust måltid gør lidt bevægelse godt, for eksempel på en af de gastronomiske vandrestier, der på optimal måde forbinder landskabet og køkkenet i Saarland med hinanden.

mere »

Opskriften på Thüringer Rostbratwurst, som også Goethe har nydt, er allerede 600 år gammel. Men de 3.000 slagtere i Thüringen røber ikke, hvad pølserne indeholder ud over svinekød, merian, kommen og hvidløg. Så meget står dog fast: pølsen skal tilberedes på en trækulsgrill og veje cirka 150 gram. Denne "snack-to-go" fra Thüringen bør man i øvrigt ubetinget spise med den ægte thüringer sennep. I Tysklands første bratwurst-museum ved Arnstadt kan man blandt andet se, at Thüringer Bratwurst blev nævnt første gang i år 1404.

mere »

Alex Kühn har brug for chokoladevejr. Så smager kreationerne fra Goldhelm Schokoladenmanufaktur i Erfurt bedst. Og dem er der mange af: chokolader med ingefær, chili, med kandiserede appelsiner og kanadiske tyttebær, med whiskey og med grøn te. Man skal ubetinget smage en "Brückentrüffel", for Goldhelm Schokolade ligger faktisk på byen Erfurts berømte vartegn Krämerbrücke (Krämer-broen).

mere »

I 1804 åbnedes der et lille konditori og honningkagebageri i Halle – det blev den spæde start på Halloren-fabrikken, Tysklands ældste chokoladefabrik, som stadig producerer. Fabrikkens bedst kendte stykke chokolade er dog forholdsvis ny: Halloren-kuglen, der er blevet produceret siden 1952. Den runde form minder om sølvknapperne på de jakker, der blev brugt af saltarbejderne, de såkaldte halloren. Det er derimod en legende, at de søde kugler derfor blev drysset med salt, når de skulle spises. De besøgende kan få mere at vide om chokoladefremstilling på fabrikkens chokolademuseum.

mere »

"Mutti, sonn Aal mussu ham!” (Mor, sådan en ål skal vi ha'!) råber Åle-Dieter, og tilskuerne ler. Her sælges tusindvis af fiskesandwiches og rollmops. Frugt, grøntsager og planter fås til foræringspris. Der tilbydes endog levende kaniner og loppemarkedsvarer. Hver søndag morgen fra klokken 6 til 9.30 er der fiskemarked for morgenmænd og natteravne ved Elbens bred i Hamburg . Fiskemarkedet er måske ikke det ældste i verden – men det er helt sikkert det mest underholdende.

mere »

Surmælkost på basis af komælk har lang tradition i Hessen, og den er især populær i den sydlige del af Hessen. Navnet stammer fra den måde, som den oprindeligt blev fremstillet på, da den blev æltet og formet i hånden i begyndelsen af det 19. århundrede. Denne "Handkäse" serveres traditionelt med "musik", dvs. en marinade af løgterninger, eddike, olie, kommen, peber og salt. Den serveres med groft brød eller rugbrød og smør.

mere »

Æblevin betegnes gerne som Hessens nationaldrik, og den er ligeledes kendt under betegnelserne "Stöffche" og "Ebbelwei". Særligt i og omkring Frankfurt findes der mange hyggelige æblevinværtshuse og ølhaver, hvor æblevinen serveres i korrekt stil i blå keramikkrus, de såkaldte "Bembel". En speciel fornøjelse er en tur med den såkaldte Ebbelwei-Expreß, som siden 1977 har kørt turister og festende lokale borgere gennem storbyen ved Main – servering inkluderet.

mere »

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: