Sådan smager Tyskland.

At øl og bratwurst hører med til fester og sjov er en naturlig ting – men de er kun en ganske lille del af de utrolige nydelser, som Tyskland kan byde på. Tag på en gastronomisk opdagelsesrejse gennem Tyskland. Du bliver forbavset over, hvilken mangfoldighed af gastronomi og smagsoplevelser, du vil blive budt på.

De orangefarvede bær på de tornede havtornbuske er typiske for vegetationen langs kysten. Bærrene indeholder mere C-vitamin end citrusfugter, og de er dermed en af de vigtigste indenlandske energikilder og desuden en populær ledsager for feriegæster i form af olie, saft og juice, te, konfekt og andre søde sager, likør, vin og grog samt kosmetik. På Rügen kan man endog deltage i havtornhøsten på en plantage.

mere »

Originale produkter og tjenesteydelser fra Harzen præmieres med det regionale mærke "Typisch Harz". De bærende elementer for denne mærkning er regional identitet, kvalitet og bæredygtighed. Harzen er for eksempel kendt for "Harzer Käse" (ost fra Harzen). Denne lille ost af kvark er meget rig på protein, fedtfattig og særdeles sund.

mere »

Endnu i dag er det en skik i Ostfriesland at byde besøgende på te, og det altid med kandissukker og en klat flødeskum ovenpå. Derefter skal man ikke ryste på hånden, for Ostfriesentee må hverken omrøres eller rystes. Kun sådan får man den sande te-nydelse i tre trin: først fløde-blød, derpå bitter og til slut sukkersød. Begyndere kan få en introduktion til den østfrisiske te-ceremoni i teemuseet i Norden samt i de mange små, hyggelige cafeer langs kysten.

mere »

Pulsnitzer Pfefferkuchen er blevet fremstillet siden 1558 i den lille by Pulsnitz i Oberlausitz i otte håndværksmæssigt baserede peberkage-bagerier og i en fabrik for de såkaldte "lebkuchen". Hver år i den første weekend i november står folk i kø på peberkage-markedet i Pulsnitz for at købe disse specialiteter. De besøgende kan selv opleve bagetraditionerne i peberkagemuseets værksted, hvor de også selv kan prøve at bage peberkager – i øvrigt 365 dage om året.

mere »

Ålen var gennem århundrederne "basisfisken" for flod- og søfiskerne i Niedersachsen. Det var ålen, der sikrede fiskernes eksistens ved Weser, Elben, Steinhuder Meer og Zwischenahner Meer. Fiskerne levede ikke blot af salget af friskfangede fisk, men de forædlede også ålen, især ved at røge den, hvorved den blev til en berømt delikatesse også ud over regionens grænser. Der har udviklet sig mange regionale opskrifter og skikke omkring denne fedtrige og nærende fisk.

mere »

Riesling er den dominerende drue i vindistrikterne Rheingau og Bergstrasse i Hessen. Den nævnes første gang omkring år 1500. Det mangesidede aromatiske spektrum og den fine syre er karakteristisk for riesling-druen, som ofte betegnes som kongen af de tyske vine. Spätlese blev i øvrigt opfundet på Schloss Johannisberg i Rheingau i 1775, fordi man kom for sent i gang med at høste druerne. Årsagen hertil var, at den rytter ("Spätlesereiter"), der skulle overbringe tilladelsen til at begynde vinhøsten, var forsinket.

mere »

I 1912 grundlagde Alfred Eugen Ritter og hans hustru Clara en chokolade- og sukkervarefabrik i Stuttgart - Bad Cannstatt. I 1932 opfandt Clara en plade chokolade, der kan ligge i lommen på enhver sportsjakke, og som har samme vægt som de normale, aflange plader. Siden da er det kvadratiske format blevet et verdenskendt symbol for chokoladen fra Baden-Württemberg. I det nuværende firmahovedsæde i Waldenbruch indbyder en chokoladeudstilling, et chokoladeværksted og en samling af kvadratiske kunstværker til et besøg.

mere »

Schwarzwälder Kirschtorte er den sødeste og mest forførende ting i Schwarzwald. Uanset om den blev opfundet i Radolfzell allerede i 1915 eller i 1930'erne i en cafe i Tübingen: Schwarzwälder Kirschtorte har under alle omstændigheder indledt sit triumftog verden over med Baden-Württemberg som base. Under alle omstændigheder er de vigtigste ingredienser Schwarzwälder Kirschwasser (kirsebærsnaps), som giver kagen sin uforlignelige smag – samt naturligvis kirsebærrene. Hvor mange frugt en kage skal indeholde, bestemmer den enkelte konditor selv.

mere »

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: