Disse skove er faktisk Europas ur-indbyggere: uden menneskelig indgriben ville bøgetræerne dække store områder af kontinentet. I dag er den naturlige lavlands-bøgeskov kun bevaret i Tyskland. Tysklands gamle bøgeskove, der er beskyttet af UNESCO, formidler dermed et spændende, romantisk og forbavsende alsidigt billede af de oprindelige europæiske landskaber. De er en del af verdensarven „Karpaternes bøge-urskove“ der strækker sig over flere landegrænser.
Allerede romantikkens malere var begejstrede for de fascinerende kulisser af bøgeskove, kridtklinter og hav i dagens Nationalpark Jasmund på Rügen. Da disse skove lå utilgængeligt direkte på klinterne, blev de aldrig udnyttet til skovbrug, og de udgør i dag en dynamisk mosaik af åbne områder, krat og ægte urskov.
Bøgeskovene ligger midt i Mecklenburgs sølandskab i området Serrahn i Müritz-nationalparken i Mecklenburg-Vorpommern. I mange år udlevede storhertugerne af Mecklenburg-Strelitz deres lidenskab for jagt her og forbød derfor enhver anden anvendelse af skoven. Dermed opstod der et fortryllende, bakket naturlandskab fuld af søer og moser.
Kun en time i bil fra Berlin finder man det Grumsin i Brandenburg i bio-reservatet Schorfheide-Chorin, der virker fascinerende i kraft af dets skiften mellem store skove og vidtstrakt åbent land. De dybe dalsænkninger og de markante højdedrag bærer endnu i dag præg af den seneste istids gletsjere.
Et kapitel i den tysk-tyske historie fortælles af bøgeskovene i nationalparken Hainich i Thüringen. I DDR-tiden var regionen et lukket, militært område, hvilket medførte, at flora og fauna kunne udvikle sig uforstyrret. I dag gør de mange forskellige træarter et stort indtryk, og om foråret er det blomstertæppet i skovbunden, der imponerer.
Bøgen har nået sin naturlige skovgrænse på de stejle klippeskråninger i nationalparken Kellerwald-Edersee i Hessen. Her kan vandrefugle opleve mærkværdige skovlandskaber og mystiske træformer. Desuden virker bugterne i den snørklede Edersee, der strækker sig dybt ind i skovene, næsten som fjorde.
Nationalpark Hainich
Et tip til oplevelser: Vildkattenes by Hütscheroda, oplevelsesruten Brunstal, vandrestier i nationalparken Nationalparkzentrum Thiemsburg med Baumkronenpfad: åben dagligt
Kontakt: www.nationalpark-hainich.de
Serrahn i Müritz-Nationalpark
Et tip til oplevelser: Skovoplevelses-stien Serrahn, Moorsteg Serrahn
Besøgscentrum Serrahn: april-oktober: kl. 10:00 til 17:00
Kontakt: www.mueritz-nationalpark.de
Nationalpark Jasmund
Nationalparkcentrum Königsstuhl i Sassnitz: åben dagligt
Kontakt: www.koenigsstuhl.com
Nationalpark Kellerwald-Edersee
NationalparkZentrum Kellerwald i Vöhl-Herzhausen: april til oktober åben dagligt, november til marts dagligt undtagen mandag kl. 10:00 til 16:30
Kontakt:
Tysklands gamle bøgeskove indgår i UNESCO-ruten „Naturvidundere og stolte stæder“, andre stationer er:
UNESCO-verdensarv:
Andre seværdige byer: