The Speyer-Metz St. James' Way route, the ruins of Wörschweiler Abbey
The Speyer-Metz St. James' Way route, the ruins of Wörschweiler Abbey ©Florian Trykowski
Pilgrimsvandring
i Tyskland

Jakobsvejen fra Speyer til Metz – hvor grænser bliver uvæsentlige

Pilgrimsruter skaber gensidig forståelse mellem folk: På Jakobsvejen fra Speyer til Metz går det op for én, at udveksling af tanker over grænserne ikke er nogen moderne opfindelse. Hvilket ikke bør afholde én fra at prøve det bevidst. Der er tid nok til det på den cirka 290 kilometer lange rute gennem en af Tysklands smukkeste egne.

Den er lidt lige som livet selv, denne pilgrimsrute fra Speyer til Metz, der er den sydlige rute af Jakobsvejen i Pfalz. Den byder på højdepunkter og lavpunkter, og den har opgangsperioder og nedgangsperioder. Den fører over sollyse sletter, men også gennem skove, hvor solen vanskeligt trænger ned. Det er dog også en rute med fantastiske udsigter, der stemmer sindet til både eftertænksomhed og munter forhåbning. Det første højdepunkt på pilgrimsrejsen er Kaiser- und Mariendom i Speyer. Maria-valfartssted, UNESCO-verdensarv og verdens største, bevarede romanske kirke. Ruten løber videre ad traditionelle veje gennem Pfalz med dets skønhed og afveksling, via Rhin-sletten, den Tyske vinrute (Deutsche Weinstraße), der er kendt og elsket for sit milde klima, samt gennem Pfälzerwald. I Kloster Hornbach, efter cirka 145 kilometer, er man nået halvvejs. Selv om der nu kun er rester tilbage af det tidligere Benediktinerkloster, og de i dag er integreret i et hotelkompleks, lønner det sig alligevel at besøge museet, der fortæller om klostrets historie. Pilgrimmene vil finde en sand idyl i Bliesgau på etapen, der strækker sig til Saar og videre til Saargemünd/Sarreguemines i Frankrig. Efter Forbach i Lorraine mødes den sydlige rute med den nordlige, der løber gennem Pfalz fra øst mod sydvest. En af Frankrigs smukkeste gotiske kirker, katedralen St. Etienne i Metz, er det sidste højdepunkt på pilgrimsrejsen.

Jakobsvejen Speyer-Metz (nord- og sydrute)

Rutelængde i alt: Ca. 290 km

Pilgrimsherberger langs ruten: Ja; Klosterhotel/Kloster Hornbach

Start/Rejsen dertil: Speyer

Mål/Rejsen derfra: Metz

Rutelængde for Jakobsvejens sydrute fra Speyer til Kloster Hornbach: Ca. 145 kilometer/6 etaper

Pilgrimsherberger langs ruten: Ja

Start/Rejsen dertil: Speyer

Mål: Kloster Hornbach

Rejsen derfra: Banegården i Zweibrücken

Ruteinfo: Rutemarkering med hvid muslingeskal på blå baggrund; sværhedsgrad middel;

Turdata og GPS-koordinater:
www.urlaub.saarland

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: