The Berlin - Bad Wilsnack pilgrimage route, Lake Klempowsee
The Berlin - Bad Wilsnack pilgrimage route, Lake Klempowsee ©Florian Trykowski
Spirituelle rejser fra A til Z
Pilgrimsvandring
i Tyskland

Pilgrimsruten Berlin - Bad Wilsnack – når erkendelse udvirker mirakler

Den kaldes „Nordeuropas Santiago“, den såkaldte Wunderblutkirche (mirakel-blods-kirken) St. Nikolai i Bad Wilsnack, der er målet for pilgrimsruten Berlin–Bad Wilsnack. De sagnomspundne "blodhostier" (nadverbrød) er for længst blevet flammernes bytte. Men man kan dog stadig fornemme den betydning, som denne kirke havde i tidligere tider.

Det var i håbet om hjælp mod legemlig og sjælelig kval, at de hundredetusindvis af pilgrimme fra hele Europa drog mod Bad Wilsnack, hvor de blodmættede hostier (nadverbrød) ifølge legenden kunne udvirke mirakler, og kirken dermed blev et af middelalderens mest berømte valfartssteder. Disse hostier blev tilintetgjort af en protestantisk præst efter reformationen, men det såkaldte "Wunderblutschrein" (mirakel-blodskrin) i kirkens kapel er bevaret, og det er i dag et mål for pilgrimme på ruten fra Berlin.

Pilgrimsrejser er et udtryk for ønsket om erkendelse, men også om at opleve og opdage i fællesskab. Langs pilgrimsruten Berlin–Bad Wilsnack, der forløber ad markveje og vandrestier samt lidet trafikerede landeveje, er der meget, som det lønner sig at opleve. For eksempel fresker fra den sene middelalder i kirken i Bötzow, det gotiske teglstenstårn i Linum, kampestenskirkerne i Barsikow og i Berlitt, St. Peter und Paul-kirken fra det 13. århundrede og St.-Stephanskapellet i Wusterhausen. Inden man begiver sig ud på den sidste etape, bør man tage sig tid til at besøge det tidligere franciskanerkloster i Kyritz samt Maria-altret i kirken i Görike. Og måske kan Plattenburg, der er en af Tysklands største vandborge og beliggende kort inden målet, inspirere til at foretage en første personlig opsummering på pilgrimsruten.

Pilgrimsruten Berlin - Bad Wilsnack

Rutelængde: Ca. 120 km/7 etaper

Pilgrimsherberger langs ruten: Ja

Start: Berlin

Mål: Bad Wilsnack

Rejsen dertil: ICE-banegården i Berlin

Rejsen derfra: Bad Wilsnack

Ruteinfo: Overvejende markveje og vandrestier; ruten kan vandres på alle årstider

Info, tips, overnatning/kontakt, aktuelle begivenheder på pilgrimsruten: www.wegenachwilsnack.de

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: