St. Peter's Cathedral, Bremen
St. Peter's Cathedral, Bremen ©Florian Trykowski
Spirituelle rejser fra A til Z

St.-Petri-Dom Bremen – et sted for håb ud over døden

Historien om St.-Petri-domkirken i Bremen er præget af opbygning og ødelæggelse. Et vidnesbyrd om et kristeligt liv, men også et sted for politisk vildfarelse, som domkirkens portal dokumenterer. Et mindesmærke og et sted for håb ud over døden, et sted for fordybelse ude i Bibelhaven, i den tidligere korsgang på sydsiden af domkirken.

Det hele begyndte med en domkirke af træ i 789. 16 år senere, da en storbrand havde lagt den oprindelige bygning i aske, blev der bygget en domkirke af sten på stedet. År 1041: den næste brand, den næste kirkebygning, denne gang i romansk stil inspireret af den gamle domkirke i Köln. Romansk stil skifter til gotisk, facaden præges af forskellige stilarter. I 70 år er domkirken i Bremen fuldstændig lukket, troende lutheranere sætter den forfaldne bygning i stand til brug for deres gudstjenester.

Anden Verdenskrig medfører endnu en gang ødelæggelse ... Men en gennemgribende restaurering har igen gjort domkirken til det, den engang var: en rigt udstyret katedral med to hal-krypter i stil med de store forbilleder fra middelalderen. Med en rigt udsmykket bronze-døbefont fra det 13. århundrede, rester af de oprindelige korstole fra det 14. århundrede efter inspiration fra Magdeburg. Men også med nye glasvinduer, altre og fem (!) orgler fra det 19. og 20. århundrede, deriblandt et Silbermann-orgel. I århundredernes løb er kunstnere fra det nordlige Tyskland blevet begravet her – samt én person, hvis ideer igen er på mode: Adolph Freiherr Knigge, fortaler for den gode opførsel og engang ansvarlig for orden i domkirke og domskole.

St.-Petri-Dom, Bremen

Åbningstider: ma. til fr., 10 til 17; lø., 10 til 14; sø., 14 til 17; juni til september: ma. til fr. og sø. til 18

Entre: gratis

Nærmeste ICE-banegård: Bremen

Handicapvenlig adgang via „Am Dom 1“ (Bibelhaven); rundvisninger, blykælder, domkirkemuseum, tårnadgang mod gebyr; alle åbningstider, også specielle åbningstider findes på
www.stpetridom.de

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: