Se, hør og mærk kulturen.

42 steder med UNESCO-verdensarv, arkitektoniske mesterværker fra middelalderen og frem til Bauhaus, mere end 6.000 museer, hundredvis af teatre og orkestre med verdensry og en levende og moderne kreativ branche. Tyskland er et kulturrejsemål i topklasse. Lige så alsidige som turisttilbuddene er ambitionerne om at gøre disse skatte tilgængelige for alle mennesker.
Blinde og synshæmmede børn i Deutsches Technikmuseum (det tyske teknikmuseum) med byggeklodser til at tage i hånden
Deutsches Technikmuseum Berlin

Det tyske tekniske museum i Berlin med Science Center Spectrum er et sted med mulighed for interaktiv læring og oplevelse. I infocenteret, der er handicapvenligt tilgængeligt, vises en model af hele anlægget som en genstand, man kan føle på. En lang række af udstillingsobjekterne er forsynet med påskrifter i blindeskrift.

Gruppe af besøgende med blindestok og museumsguide i DialogMuseum i Frankfurt
DialogMuseum Frankfurt

Der er intet at se i DialogMuseum i Frankfurt. Med "Dialog im Dunkeln" (dialog i mørket) kan de besøgende i seks oplevelsesrum opdage det usynlige, guidet af de blinde medarbejdere i "mørketeamet". I restauranten "Taste of Darkness" er der udfordringer for tunge og næse, når det skal smages, hvilke delikatesser der ligger på tallerkenen.

Et vue over kulissen til festspillene på domkirkens trapper i Erfurt med storslået scenebillede og farvespil samt Erfurt Domkirke i baggrunden
DomStufen-Festspiele in Erfurt

Ved de såkaldte DomStufen-Festspiele i Erfurt omdannes de 70 domkirketrappetrin hver sommer til en spektakulær kulisse i det fri: Domkirken Sankt Marien og Sankt Severikirche sætter scenen for uforglemmelige aftener. Området er tilgængeligt for kørestole og råder over kørestolspladser og et handicaptoilet.

Festspilhuset i Baden-Baden set udefra, med skulptur i forgrunden
Festspielhaus Baden-Baden

Festspilhuset Baden-Baden er blandt de største spillesteder for klassisk musik i Europa. Programmet omfatter operaer, klassiske koncerter, balletforestillinger, jazz-aftener og internationale shows. Handicapvenlig adgang sker via indgangen i vestsiden.

Udsigt over tovbanen med fæstningen Ehrenbreitstein i baggrunden
Festung Ehrenbreitstein Koblenz

Fæstningen Ehrenbreitstein i Koblenz, der troner højt over det sted, hvor floderne Rhinen og Mosel løber sammen, kan i dag erobres af alle pr. bil, via svævebane med handicapvenlig gondol eller med en handicapvenlig skråelevator. På området er det let at orientere sig ved hjælp af ramper, et førersystem for blinde og audio-guides med induktionssløjfe.

Et kig ind i foyeren på Focke-Museum i Bremen med arkæologiske stenfigurer og historiske malerier
Focke-Museum i Bremen

Focke-Museum i Bremen er et delstatsmuseum for kunst og kulturhistorie, og det giver et omfattende indblik i hansestaden Bremens historie. Alle museets områder er overvejende handicapvenligt indrettet. For synshæmmede er der adgang til audioguides.

Friedrichstadt-Palast

Showunderholdning som i Friedrichstadt-Palast oplever du i denne størrelse ingen andre steder i Europa. Dimensionerne er enorme: Mere end 100 kunstnere på verdens største teaterscene, et produktionsbudget på over elleve millioner euro, det mest overdådige show i Europa. Palast har 4 pladser i salen, der er velegnede til kørestolsbrugere, samt teleslynge.

Interiørfoto fra auditoriet med specielle lyselementer i Gasometer Oberhausen
Gasometer Oberhausen

Gasometer Oberhausen (gasbeholderen) er et industrimonument, der danner spændende rammer om kulturelle oplevelser for alle sanser og inspirerer kunstnere af international klasse. Fra taget, der kan nås via panoramaelevatoren i glas, er der en imponerende udsigt over hele det vestlige Ruhr-distrikt.

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: