Restauranter og specialiteter i Spreewald

Spreewald i Brandenburg er en oplagt destination til en miniferie. Her finder du ikke kun et rig natur med et flodområde, der er oplagt til vandaktivtiter og aktiviteter i naturen, men Spreewald byder også på en række lokale kulinariske specialiteter, som er værd at gå på smagsopdagelse i. Du kommer ikke udenom den famøse Spreewald-agurk, men Spreewald byder også på andre regionale specialiteter samt restauranter med de allerbedste gourmetkokke.


Gå agurk i Spreewald-agurker

Hvis du tager på miniferie til Spreewald, kan du næsten ikke undgå at støde på de såkaldte Spreewälder Gurken. Disse agurker har fundet vej til Spreewald, da flamske kludeproducenter bragte agurkefrø fra deres hjemland til Spreewald-regionen. I vintermånederne konserveres agurkerne med eddike og efter særlige familieopskrifter, der varierer fra alt lige fra sensneps-, peber- og til hvidløgsagurk samt mange andre variationer. Én gang om året, den anden weekend i august, finder Spreewälder Gurkentag sted i Golßen. Her har besøgende blandt andet mulighed for at smage de forskellige Spreewald-agurker.

I løbet af agurkehøsten, der varer fra slutningen af juni til august, er det også muligt af få en rundvisning hos landstederne hver tirsdag, onsdag og lørdag kl. 10:30 eller efter individuel aftale. Her kan man prøvesmage Spreewald-agurkerne, samt andre produkter, der er typiske for området som fx græskar, rød- og hvidkål samt peberrod. Turene bliver dog kun udbudt på tysk.

Der er rig mulighed for at købe de særlige Spreewald-specialiteter med hjem. Adskillige gårdbutikker og lokale markeder sælger Spreewald-agurker og mange andre kulinariske lækkerier såsom hørfrøolie, frugt, grøntsager, kød og pølseprodukter samt honning, mejeriprodukter og juice.

Restauranter ved kanalen i Lübbenau Restauranter ved kanalen i Lübbenau ©Anna Nowak (Marcin Nowak / Anna Nowak)

Gurkenradweg

I Spreewald er en 260 km cykelsti dedikeret til de berømte Spreewald-agurker, den såkaldte Gurkendradweg. Cykelstien går gennem UNESCOs biosfærereservat Spreewald forbi regionale dyrknings- og forarbejdningsområder samt agurkemarker og andre seværdigheder. Samlet set kan agurk-cykelstien opdeles i 8 trin. Hvis du følger Gurkenradweg mod syd, passerer du Lübbenau Slot og den historiske by Lehde. Lehde er én af de smukkeste landsbyer i Spreewald, og her er det oplagt at gøre et stop for en Kahntur eller for at besøge Agurkemuseet. Via byerne Burg og Werben fortsætter ruten til den kulturelle metropol Cottbus og forbi den hollandske vindmølle i Straupitz. Hvis du følger cykelstien nordpå, kommer du til Spreewald-landsbyen Schlepzig og steder som Groß Leuthen, Leibsch, Krausnick og Golßen. Gurkenradweg-ruten er velegnet til både begyndere, børnefamilier såvel som for de lidt mere erfarne ryttere. Den består af 5 etaper, som hver er omkring 50 km lang. Langs ruten indbyder forskellige kroer og spisesteder til en pause og mulighed for at smage på Spreewald-specialiteterne.


Spreewald - traditionel dragt Spreewald - traditionel dragt ©DZT (Caspar Diederik)

Andre specialiteter i Spreewald

Det er ikke kun den berømte Spreewald-agurk, men også linolien, også kendt som hørfrøolie, som er en kulinarisk arv i Spreewald. Produktionen af hørfrøolie går helt tilbage til 1700-tallet, hvor ingredienser konserveres ved forsigtig koldpresning af hørfrø. I den hollandske Straupitz-vindmølle og i Sagritz Kanow-fabrikken produceres hørfrøolie stadig efter den gamle tradition. Man kan komme på guidede ture i møllerne og prøvesmage specialiteterne. Andre specialiteter, som man kan støde på i Spreewald er bl.a. Mohnpielen, som er en dessert fra det schlesiske køkken, Spreewälder Hefeplinse, som er en særlig æggepandekage. Også mange andre retter kan fås hos de lokale spisesteder, eller man kan selv prøve kræfter med dem derhjemme. Opskrifter kan findes her.

Hvis du også vil se og smage, hvad Spreewald har at byde på af våde varer, kan I som gruppe på mellem 5 og 20 personer booke en guidet tur på et lokalt destilleri. Turen inkluderer tre smagninger af lokale likører, whisky eller rom. Turen udbydes fra oktober til marts fra tirsdag til søndag og fra april til september fra mandag til søndag mellem kl. 10:00 og 18:00. Læs mere her.

Gastronomi i top

Spreewald er også en gourmetregion med kendte kokke og restauranter i topklasse, som man især støder på i byen Burg, hvor du finder nogle af de allerbedste kokke. Hos restauranten 17fuffzig i Bleiche Resort & Spa i Burg har Alexander Müller siden april 2018 udfoldet sine kulinariske evner. Her er det retter af fransk-middelhavsindflydelse, der er på menukortet hos restauranten, som i 2019 blev belønnet med en Michelinstjerne. Marco Giedow hos Speisenkammer er kåret til Brandenburgs mesterkok nummer et hele to gange. Hans kulinariske retter er kendetegnet ved en helt unik smagsoplevelse og undertiden med særlige overraskelsesmomenter. Bio - Hotel Kolonieschänke er også et besøg værd og på varme dage kan man tage plads i den hyggelige gårdsplads og nyde regionale retter i hyggelige omgivelser.

Find flere restauranter i Spreewald her.