Grønne oplevelser i Bremen

Bremen er én af de grønneste byer i Tyskland - her fylder naturområder, parker og skove i alt 2.362 ha. tilsvarende over 3.000 fodboldbaner. Og i hver bydel er der grønne stillezoner, hvor du kan finde ro og trække vejret helt ned i maven på hver en tid af året. Her kan du læse om de bedste åndehuller, grønne områder og parker, der både er oplagte til et lille hvil og er en oplevelse i sig selv.


1. Nyd stemningen ved Weser

I hjertet af Bremen langs Weser-floden finder man det hyggelige promenadeområde Schlachte, hvor man kan nyde en frisk brise og den maritime stemning ved vandet. Bremens tidligere havneområde er i dag flankeret af adskillige restauranter, barer og Biergartens, der sammen med weekendens markeder, giver liv til området. En bådtur på floden er en dejlig og behagelig måde at se byen på og turene finder sted fra februar til september og i juletiden.

Læs mere om bådturene her.


2. Bürgerpark

I hjertet af Bremen ligger byens park; Bürgerpark til rekreation og afslapning for både besøgende og lokalbefolkningen. Sammen med den tilstødende byskov i nord og Bürgerpark danner de Bremens største sammenhængende park. Befolkningen i Bremen sætter stor pris på den store grønne oase, også med dens beliggenhed meget tæt på hovedbanegården. Bürgerpark har meget at tilbyde - adskillige legepladser, solbadningsområder, bådudlejning ved Emma-søen og meget mere. Bürgerpark blev anlagt i anden halvdel af det 19. århundrede og var tiltænkt borgerne allerede da.

Læs mere om Bürgerpark her.



Bremen: Botanika Bremen: Botanika ©Botanika (Elisa Meyer)

3. Bremen Rhododendron Park og Botanika

Bremens Rhododendron Park er værd at besøge året rundt, men maj måned er især interessant, fordi rhododendronparken på dette tidspunkt er i fuld blomst. Med 46 ha tilsvarende over 60 fodboldbaner er der plads til over 10.000 rhododendron- og azalea-buske, hvilket gør parken til den næststørste i verden. Midt i rhododendronparken er juvelen: den botaniske have, hvor der er samlet mere end 6.500 forskellige planter fra hele verden. De forskellige planter er opdelt efter fagområder, og der er meget at opdage og nye ting at lære. Ved siden af den botaniske have ligger naturoplevelsescenteret Botanika. Her kan man gå på opdagelse i asiatiske landskaber og eksotiske levesteder. Børn kan samle stempler og lege forsker på en botanisk mission, og i oplevelsescenteret kan man let få flere timer til at gå i den interaktive udstilling. I månederne fra slutningen af marts til slutningen af oktober er der mulighed for at købe honning lige ved siden af Botanika. Bykolonierne er placeret forskellige steder i parken og producerer honning lokalt fra Bremen.


4. Koncerter i det fri

Når vejret er godt er der gang i den på Osterdeich - her mødes unge og gamle på de store enge direkte ved Weser for at grille, spille musik eller blot slappe af og hygge sig. Ved solopgang bruger mange området til morgenjogging og cykling eller runder dagen af med en hyggestund ved solnedgang. Fem dage i juli afholdes festivalen Breminale her, som er en mangfoldig friluftsfestival med live musik, kunstneriske shows og kulinariske lækkerier. Læs mere om festivalen her.


Breminale Breminale ©DZT (Francesco Carovillano)

Hvert år i sensommeren opføres ”Musik und Licht am Hollersee” ved Hollersee-søen. Der dannes et lys og lydtæppe med fakler, fyrværkeri og klassisk musik omkring de smukke omgivelser. Besøgende kan medbringe stole og tæpper - og måske en picnickurv - og slå sig ned på græsplænerne omkring søen med en picnic og nyde showet. Musikken ved ”Musik und Licht am Hollersee” er et sandt festfyrværkeri med stykker af Dimitri Shostakovich, Wolfang Amadeus Mozart og Georges Bizet. Som en tradition synges sangen "Der Mond ist aufgegangen" som fællessang.

Læs mere om festivaller og kulturelle oplevelser i Bremen og omegn her.

Tip:

Tag en cykeltur gennem Bremen. Uanset om det er for at udforske Bremen centrum, gå på opdagelse ved floden, nyde naturen midt i byen eller i det fjerne nord. Bremen har mange gemte skatte.