Bremerhaven – interaktive museer og maritime fornøjelser

Bremerhaven er en fornøjelse i sig selv. Og er du alligevel i Bremen, er der kun under en times kørsel videre til Bremerhaven. Den er dog langt fra ligeså kendt som sin storebror, men her får man kulturelle oplevelser i hobetal og en betagende maritim stemning forenet i én af Europas største havne.Højdepunkterne i Bremerhaven er Klimahaus Bremerhaven, Deutsches Auswandererhaus, som er Europas største temamuseum om emigration, endda netop udvidet, og U-Boot Wilhelm Bauer; et spændende museumsområde med blandt andet mulighed for inspektion af en ubåd.


Lærerige museer

Bremerhaven er en moderne havneby og Tysklands næststørste eksporthavn, faktisk kun overgået af Hamborg. Men byens flotte, moderne museer er også et must-see. I det prisbelønnede museum om emigration, Deutsches Auswandererhaus, som netop er blevet udvidet, er udvandringstiden for eksempel stadig virkelig. Her kan man dykke ned i, hvordan det var at tage afsked med et liv og også ankomme til et nyt. Museet viser også, hvordan det var at ankomme til Tyskland, hvor indvandrernes historie illustreres og fortælles - fra gæstearbejdere til syriske borgerkrigsflygtninge.

Historisches Museum Bremerhaven får man et godt indblik i tidligere tiders arbejdsliv og livet ved kysten i det hele taget – en ikke altid nem eksistens.

Bremerhaven: Klimahaus Bremerhaven 8° Bremerhaven: Klimahaus Bremerhaven 8° ©marcus.meyer@fotoetage.de (Marcus Meyer)

Sidst men ikke mindst kan man øge sin viden om den aktuelle klimasituation ved et besøg i Klimahaus Bremerhaven. Her rejser man langs den ottende længdegrad over fem kontinenter og tilegner sig viden om vejr, klima og klimaforandringer. Mange tanker og følelser opstår, når folk fra hele verden fortæller om deres dagligdag, og hvordan de påvirkes af klimaforandringerne. I Klimahaus kommer man med andre ord med på rejse rundt i verden til jordens klimazoner: blandt andet til den voldsomme hede i Sahel-regionen til den isnende kulde i Antarktis.


Bremerhaven rundt på cykel

Bremerhaven er med andre ord lig med maritim atmosfære og aktiv kulturferie. Men mange vælger også at benytte byens smukke beliggenhed ved hav og ved grønne områder til at få et godt tråd på jernhesten, for udover byens skønhed krydser et hav af kendte cykelruter netop denne by. Forestil dig en lun sommeraften på cykel, hvor flotte udsigter og et vidunderligt badeleben krydrer horisonten. Og så er der endda tænkt på cyklisterne her i byen; de mange naturstier til cykling er dedikeret til formålet, og der findes også god cykeludlejning samt reparationsmuligheder, hvis uheldet skulle være ude. Hertil finder man cykelvenlige overnatningsmuligheder.

Her finder I kort over cykelruter og andre oplevelser i det grønne.

Sejl ud fra Bremerhaven – og kom retur

Fra maj til september kan der endvidere bookes sejlture fra Bremerhaven. Herfra har mange emigranter, som tidligere nævnt, sejlet ud af Tyskland og videre til fx USA eller Canada. Men emigranter er også ankommet til Bremerhaven uden det store i kufferten men med håbet om en bedre tilværelse end den, de forlod. Efter en skøn sejltur uden emigrationsplaner kan et slag golf i Bremerhaven være hyggeligt.



Fiskerygning i Bremerhaven Fiskerygning i Bremerhaven ©Erlebnis Bremerhaven (KeybOrgel)

Fra eksklusive spisesteder til hyggelige havnepubber

Når sulten melder sig efter de mange kulturelle oplevelser, er det oplagt at gøre holdt hos én af de eksklusive restauranter eller hyggelige havnepubber i det historiske Schaufenster Fischereihafen. I den tidligere Packhalle IV kan man opleve fiskerygning "live" og i Seefischkochstudio udspilles et underholdende madlavningsevent, hvor professionelle kokke deler ud af deres bedste tips og tricks med fisk, etc. De inviterer på efterfølgende smagfuld buffet.

Læs mere om kulinariske oplevelser i Bremerhaven.


Rullende lærred og filmfreaks

Bremerhaven og Bremen ynder at kombinere gode film med aktiv cykling. En helt speciel cykelbegivenhed, som de to byer er fælles om, hedder Film Night Rides og er en tilbagevendende event. I samarbejde med Shorts Attack vises der film og cykles rundt hele natten igennem. Deltagerne kører rundt til usædvanlige steder, hvor der vises kortfilm om forskellige emner på den mobile lastcykelbiograf. Der er et forskelligt udbud af kortfilm og altid nyt at kaste sig over. Selv de lokale i Bremerhaven og Bremen er vilde med at se nye sider af deres by tilsat spændende filmoplevelser.