Schmalkalden

Schmalkalden

Den romantiske bindingsværksby Schmalkalden i Thüringen var i det 16. århundrede et brændpunkt i den europæiske historie: i 1531 mødtes protestantiske fyrster og byer her for at slutte sig sammen mod den katolske kejser Karl den V.

Dette forbund, det såkaldte Schmalkaldische Bund, gjorde i de følgende år byen til et mødested for Europas herskere. Denne betydningsfulde periode mindes i dag med det historiske rådhus og den sengotiske kirke St. Georg, hvor Luther og andre reformatorer prædikede for herskerne. Desuden informerer en udstilling i det vidunderligt smukke renæssanceslot Wilhelmsburg om reformationen. Lutherhaus, en bindingsværksbygning i den gamle by, hvor Luther har været gæst, smykkes af en stuktavle fra 1687 med indskrift og en svane som symbol på reformatoren.

Highlights

Bybilledet i Schmalkalden præges af bindingsværksbygninger. I det såkaldte Fachwerk-Erlebnishaus (Bindingsværks-oplevelseshuset) kan de besøgende få mere at vide om denne historiske bygningskunst samt om dagligdagens forhold for indbyggerne i middelalderen. Regionens industrielle fortid belyses i det tekniske museum Neue Hütte, en senklassicistisk højovn fra 1835. Fuldt moderne er derimod Viba Nougat-Welt, hvor "konfekture-oplevelsen" er i centrum.

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: