Udsigt over Konstanz
Udsigt over Konstanz ©Tourist-Information Konstanz GmbH
Rute 8 – fra Frankfurt til München
Luther 2017

500 years since the Reformation

Rute 8: "Over grænserne: veje til Europa"

Reformationen kom ikke pludseligt. Allerede inden Luther fandtes der reformistiske ideer; den gryende europæiske humanisme var den frugtbare jordbund, hvor nye og ofte også radikale idéer kunne spire. Det understreger, at det er interessant at kaste et blik over grænserne, eksempelvis til Frankrig eller til Schweiz. Byer som Strasbourg eller Zürich var dengang centre for bogtrykkerkunsten – og bidrog dermed til udbredelsen af Martin Luthers idéer.

Frankfurt, der ligger centralt i Tyskland, og som kan nås hurtigt og nemt fra alle verdenshjørner, er også et glimrende udgangspunkt for denne rute.

Turen går først til Worms, til en af Tysklands ældste byer, der er kendt fra Nibelungen-sagaen – og for verdens største mindesmærke for reformationen. Lidt sydligere, i Heidelberg, havde Luther sin første teologiske fremtræden uden for Wittenbergs efter at han opslog sine teser: Den 26. april 1518 ledede han Heidelberger Disputation og forsvarede på ny sine teser. Ikke langt borte, i Strasbourg, virkede på denne tid Martin Bucher, reformator i Alsace (Elsass), som ved flere lejligheder virkede som forligsmand mellem forskellige protestantiske retninger og strømninger, og en protestantisk præst, Matthäus Zell, prædikede efter 1521 i domkirken i Strasbourg.

I Basel, som kort tid forinden havde sluttet sig til det schweiziske edsforbund (Schweizer Eidgenossenschaft), boede og underviste den store humanist Erasmus von Rotterdam fra 1514, og i Zürich blev Ulrich Zwingli i 1519 prædikant og sjælesørger i Zürichs hovedkirke, Grossmünster. Tilbage i Tyskland, i og omkring Konstanz, gør regionen omkring Bodensøen indtryk med sin skønhed og sin historie. Dette gælder også for Augsburg, hvor Karmeliterklosteret, som i perioder var Luthers hjem, var udgangspunkt for reformationen. Selv om München, den livsglade Bayern-metropol, ikke er præget særligt af reformationen, vil også Luthers tilhængere bestemt fryde sig over et besøg her.

Vi kan anbefale

Jan Hus' museum i Konstanz dokumenterer Jan Hus' liv og hans tid. Den dag i dag er han en anset filosof inden for emnet samvittighedsfrihed. Han kom til byen for at fremlægge sine før-reformatoriske teser ved koncilet i Konstanz i 1417. Det var en fejl: Han blev brændt på bålet som kætter. Det afholdt dog ikke de fromme herrer fra straks at vælge en ny pave. Pavevalget i 1417 skulle vise sig at blive det eneste, der fandt sted nord for Alperne.

Rute-info

Længde: ca. 820 km

Start: Frankfurt

Mål: München

Stationer: Frankfurt, Worms, Heidelberg, Strasbourg, Basel, Zürich, Bodensø-regionen, Augsburg, München

Rejsemuligheder

Lufthavne: Frankfurt, München, Nürnberg

ICE-banegårde: Frankfurt, Worms, Heidelberg, Freiburg (Bodensø-regionen), München, Augsburg

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: