”Vi lejede en lækker BMW og kørte så mod færgen. Bedre bil kan man ikke få til de tyske motorveje, og vi nød da også transporten hele vejen fra København til den lille idylliske by, Burg, i Spreewald i Østtyskland. Her ventede det idylliske pensionat, Zum Schlangenkönig. Pensionatet lå ud til en lille flod, midt i naturen, og vi faldt pladask for det hele. Da vi kom indenfor, så vi, at indretningen var hyggelig og gammeldags, og det var som at træde ind i en gammel tysk film”, fortæller Michael.

Parrets køretur fra København til Burg var en slags transition fra det civiliserede storbyliv til det hyggelige landliv, langt væk fra alfarvej, og der hvor mobilerne ikke længere duer. Naturen blev grønnere og grønnere, der blev længere mellem de små huse, og liflige bække og floder fulgte parret på vej. Burg er en lille samling af små huse, snarere end det er en by, men der er dog pensionatet, som parret boede på, og to restauranter.

”Aftensmaden den første aften fik vi på Landhotel Burg im Spreewald, hvor vi udover en spændende Gurkenquartett, som bestod af fire slags syltede agurker, også nød en suppe lavet på sennepsagurk. Og det smagte overraskende godt. Derudover fik vi også en vildt lækker og saftig bøf og god tysk vin. Så det tyske køkken kan altså overraske enormt positivt”, siger Mette.

Brunch på en kahn

Europas største indlandsdelta og kulturlandskab Spreewald er et smukt og stort stykke natur. Det 500 km2 store mose- og flodlandskab 100 km syd for Berlin byder på ro, stille vand og landsbyer, der passerer forbi. Der er tale om et næsten spindelvævsagtigt net af vandveje, skove og småøer, stråtækte huse og idyl, og mange kalder det da også for ’det landlige Venedig’.

Nøjagtigt som i Venedig foregår transporten ad vandvejene på fladbundede pramme, kahn, eller i kanoer og kajakker, og det var netop det Mette og Michael skulle prøve. De behøvede ikke at gå langt efter morgenmaden den første dag, for deres kahn vuggede lige nedenfor pensionatet, da de var klar.

”Der er ingen motordrevne både i dette floddelta, kun stille pramme, kanoer og kajakker. Vi blev budt på et overdådigt brunch-bord, da vi kom ombord, med alle mulige lækre tyske specialiteter, og vi nød de mange lækkerier, mens vores kahn blev drevet fremad. En venlig mand stagede os frem med stille, sikre bevægelser. Også han lignede en, der var trådt ud af en tidslomme, og det hele var bare så skønt. Klart højdepunktet på hele turen”, siger Mette.

Parret sejlede i mange timer og nød det. Solen skinnede og fuglene fløjtede.

”De gamle traditioner lever i bedste velgående på mange af de øer og i de små landsbyer, vi sejlede forbi. Mange sorbere, som er et lille folk med eget sprog, går stadig i de traditionelle folkedragter, og lokale grupper spiller stadig sorbiske sange, og kvinderne går med en speciel hovedbeklædning”, fortæller Michael.

Tyskerne er gode til at producere whisky

Fra den landlige idyl til et whiskyparadis – det var, hvad Mette og Michael oplevede denne første dag. Efter den skønne kahn-tur kørte de nemlig til Spreewood Destillers, et destilleri, der producerer whisky. Bag virksomheden står tre yngre mænd, som har skabt en succes ud af deres kærlighed til whisky. 200 tønder med den gyldne drik står opmagasineret i den store hal, som parret blev vist rundt i, og her fik de også lov til at smage på de våde varer. De smagte både på den slags whisky, der lige er produceret og den, der har ligget et år. Og alle mulige forskellige varianter.

”Det var en herlig oplevelse og nyt for mig, at tyskerne er så eminent gode til at lave whisky. Vi købte naturligvis også en hel del med hjem”, siger Michael.

Spreewood Destillers producerer ikke bare whisky, men har også gin og forskellige likørtyper på hylderne. Og herudover er der en hyggelig gårdhave, hvor man kan nyde sin lille whisky-rus efter smagsprøverne og måske få en snack og en kop kaffe, inden turen går videre.

Book din egen rundvisning i de hellige whisky-haller her.

Dagen blev afsluttet på bedste vis med en lækker middag på strandhaus Lübben, hvor parret nød det dejlige sensommervejr på restaurantens udendørs terrasse med udsigt til floden. ”Vi var meget tilfredse og meget mætte”, fortæller Mette.

Kajak, god mad og cigaretautomat

Efter morgenmaden den følgende dag skulle Mette og Michael på kajaktur. De kørte til kano/kajakudlejningen Richter i Lübbenau, hvor deres reserverede kajak ventede. Uden den store erfaring med kajaksejlads gik det bare derudaf, og parret nød turen.

”Kajakkerne er meget nemme at håndtere, og man behøver ikke den store erfaring for at kunne finde ud af det. Udlejningsstedet har også kanoer, hvis man er mere tryg ved det. Det er en meget hyggelig sejltur, fordi man padler sig igennem mange fine landsbyer og hele villakvarterer. Villaerne ligger nærmest med murværket helt ned i vandet, og man kan fra sin kajak iagttage det almindelige liv på de ’vand’-kanter”, fortæller Michael.

Parret valgte at spise frokost undervejs. Det gjorde de på Gasthaus Kaupen No. 6, hvor de fik måske turens bedste måltid. Det var god tysk husmandskost og lige det, de havde brug for efter mange timer på vandet. Mette fik en skøn gryderet, eller simremad, som vi ville kalde det, og Michael satte kniv og tænder i en mør bøf med brasekartofler og kål.

Spisestedet er berømt for deres pandekager, og selvom parret var mere end mætte, måtte de prøve desserterne, en slags pandekager ved navn “Plinsen” eller “Spreewälder Hefeplinsen”. Her fik Mette en omgang “Schlemmerplinsen”, mens Michael valgte dem med æblemos og kanel.

Undervejs på sejlturen kom Mette og Michael også forbi et lille frilandsmuseum, hvor de gik i land. Her er husene flere hundrede år gamle, og menneskene går rundt i gamle folkedragter. Det var også her, at parret fik et glimt af de store hovedbeklædninger, som kvinderne bar – de tungeste blev båret af jomfruerne, og de mindre tunge dekorerede de giftes hoveder.

”Tyskland er bare et forrygende rejseland. Ikke mindst det gamle DDR. Tyskerne har også humor og praktisk tæft, for pludselig midt ude ’in the middle of nowhere’ stødte vi på en cigaretautomat på landevejen. Den stod alene i grøftekanten, og her kunne man altså købe sig en pakke smøger, hvis man var løbet tør”, fortæller Michael.

Læs mere om oplevelser i Spreewald.