Braunschweig
Braunschweig ©dpa

Handelsby og hansestad, hertuger og kejsere: Braunschweig

Som en både traditionsrig og moderne by byder Braunschweig på imponerende vidnesbyrd om sin rige historie og smukke kvarterer, der gennem århundrederne har fået en helt særlig charme. Men byen byder også på spændende nutidig arkitektur, et levende kunst- og kulturmiljø og store park- og naturområder.

Fra Henrik Løve til centrum for innovation
Braunschweigs historie er nært knyttet til Welf-slægten: Hertugen Henrik Løve gjorde i det 12. århundrede Braunschweig til sin residensby og udbyggede den til en hansestad og et magtfuldt handelscentrum. Borgen Dankwarderode, domkirken St. Blasil og statuen af Løve på Burgplatz er mindesmærker for denne store braunschweiger. Under Otto IV - også han var fra Welf-slægten -, blev Braunschweig til kejserby og dermed til et af Europas mest betydningsfulde centre. Til ind i det 20. århundrede har Welferne præget byens udvikling, som bygherrer og som mæcener for videnskab og kunst.

Antallet af kloge hoveder, der befolkede byen, var også stort: Litterater, videnskabsmænd, opfindere og talentfulde håndværkere gjorde Braunschweig til et center for innovationer. Sådan er det stadig: Braunschweigs forsknings- og udviklingsmasse er enorm, talrige internationale institutter har deres hjemsted her, og siden 2007 har Braunschweig kunnet smykke sig af titlen „Stadt der Wissenschaft“ (videnskabens by).

Et hjerte for kunst og for kunsten at shoppe
Byens hjerte har også altid slået for kunsten. Herzog-Anton-Ulrich-museet er for eksempel delstaten Niedersachsens vigtigste kunstmuseum og rummer en af Tysklands mest omfattende samlinger af gammel kunst. Noget lidt mere nyt kan man opleve på Staatstheater, på de mange private teatre og hos de talrige kunstgrupper, der forstår at udnytte byens klima. For eksempel kan man med events som Burgplatz Open Air, Braunschweig Klassix, festrækken for gammel musik „Soli deo Gloria“, den internationale filmfest og Cityjazznight opleve kultur i forskellige genrer – men altid på højt niveau.

Ligeledes byder Braunschweig på shopping på højt niveau: Hvis man slentrer igennem den hyggelige indre by, finder man indkøbsmuligheder i international klasse. Desuden fremstår de historiske bygningsværker og de lysgennemstrømmede indkøbspassager i gågadeområdet som en charmerende enhed – og modsætninger, der klæder hinanden og supplerer hinanden perfekt.

Highlights

Heinrich der Löwe und sein Löwe

Architektur zum Schmunzeln: das Happy Rizzi Haus

So gut wie alt: das neue Residenzschloss

Das tönt gut: die Musikinstrumente-Sammlung