Konstanz ©Achim_Mende

Skønhed, der skaber forbindelse mellem natur og kultur: Konstanz

Hvilken by kan være flottere placeret end Konstanz? Det spørgsmål stiller ikke blot byens gæster, men også indbyggerne selv fulde af stolthed og begejstring. Og med udsigten over vandet til Alperne og Seerücken i Schweiz er den største by ved Bodensøen rent faktisk et feriemål med fascinerende skønhed.

Selv hvis man prøvede at forestille sig, at byen ikke fandtes - og det er svært - ville et besøg alligevel kunne anbefales. Med til Konstanz hører nemlig blomsterøen Mainau. Den er i sig selv en magnet med mere end 1 million besøgende om året. Om foråret og sommeren er den en middelhavsdrøm med millioner af blomster, små appelsintræer, palmer og ældgamle mammuttræer. Naturelskere får dog også alt hvad hjertet kan begære på andre øer, f.eks. på Reichenau med de solmodne vine og Wollmatinger Ried, et af de største fredede naturområder i Tyskland. Eller på halvøen Höri, en sand naturperle på alle årstider, hvor det er helt vidunderligt at slappe af. Man må ikke glemme Lindau, som man kommer til med tog eller via en bro fra fastlandet. Den er en romantisk oplevelse med sin berømte søpromenade og havneindsejlingen.

Teater, kunst, musik und museer

Det kulturelle liv er også med til at gøre Konstanz vidt berømt. Konstanz teater, filharmonikerne Südwestdeutsche Philharmonie eller kulturcentret med kunstforeningen og Wessenberg-Galerie, kunst- og kulturcentret K9, som byder på rock, pop, jazz, teater og kabaret: Kulturlandskabet er lige så imponerende som den smukke natur, der omkranser Konstanz. Også Archäologisches Landesmuseum og Rosgartenmuseum, som viser byens og regionens kunst- og kulturhistorie, er altid et besøg værd. Og det samme gælder Sea Life, hvor man kan studere Rhinens og Bodensøens undervandsverden på en spændende rejse fra Rhinens udspring i Alperne gennem Bodensøen til Rotterdam og ud i Nordsøen.

Johannes Hus og hans tragiske besøg

Det eneste menneske, der må fortryde sit besøg i Konstanz, er Johannes Hus. Han kom til byen for at fremlægge sine førreformatoriske teser ved koncilet i Konstanz. På trods af løfter om frit lejde blev han fængslet og brændt som kætter. Det afholdt dog ikke de fromme herrer fra at vælge en ny pave: Pavevalget i 1417 skulle vise sig at blive det eneste, der fandt sted nord for Alperne. Flere tusinde besøger hvert år Hus-Museum, som dokumenterer Jan Hus' liv og virke. Den dag i dag er han en anset filosof inden for emnet samvittighedsfrihed. Og heldigvis var Jan Hus kun en enkelt undtagelse: Enhver anden, der besøger Konstanz, har udelukkende gode minder om byen.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter