Frankfurt: Museum for det sande, det skønne og det gode.

Egentlig er Frankfurt en ret moderne by. Business, arkitektur og Europas tredjestørste lufthavn – alt i nyeste udgave. Måske netop derfor har Frankfurt udviklet en særlig forkærlighed til museer af helt forskellig art, tema og størrelse. Efter mottoet: altid at være lidt forud for sin tid, men alligevel bevare den.

Når man siger Frankfurt, tænker man måske først på big business, brokere, banker og børser. Det er alt sammen korrekt – men netop ikke det eneste. For Frankfurt kan byde på et museumslandskab, der ikke findes lige. Især Museumsufer (museums-bredden) på sydsiden af Main-floden er fuld af overraskelser, fremfor alt det vidunderlige Städelsche Kunstinstitut med Städtische Galerie. Det er et af de vigtigste kunstmuseer i Tyskland, som her, i hjertet af Frankfurts museumsstrøg, præsenterer mesterværker inden for europæisk kunst fra ni århundreder. Den nyligt åbnede underjordiske udvidelse indeholder samlingen efter 1945, i hvilken der vises stjerner som Joseph Beuys und Gerhard Richter. Et lille stykke mod øst imponerer filmmuseet og arkitekturmuseet, som selv er et eksempel på innovativ, ukonventionel arkitektur. Yderligere et stenkast borte hæver Museum für Angewandte Kunst (MAK) sig: 1.000 års kunsthåndværk, præsenteret i et imponerende bygningsværk af den amerikanske arkitekt Richard Meier. På den anden side af Main, ligeledes kun et par minutter borte, lønner det sig at aflægge et besøg på Museum für Moderne Kunst (MMK), der er tegnet af Hans Hollein, eller på en udstilling i Kunsthalle Schirn, der har udviklet sig til et af de førende udstillingssteder i Tyskland og Europa. Et nummer mindre, ofte uden for den slagne vej, men af udsøgt kvalitet, er kunsten i de mange gallerier omkring domkirken. Endog undergrundsbanen er et rum fuldt af kunst, for eksempel stationen Dom/Römer, hvor der i forbindelse med projektet „Grenzland“ kan ses arbejder i grænsefeltet mellem kunst, arkitektur og design.

Den jødiske kultur og historie overskrider ofte grænsen for det ufattelige, fra starten af det 12. århundrede og op til den nye begyndelse efter 1945. Jüdisches Museum i de historiske lokaler i Rothschild-Palais og museumsfilialen i Judengasse vidner rørende og autentisk herom. Frankfurt er imidlertid også fast forbundet med byens store søn, Johann Wolfgang von Goethe, hvis spor i det 18. århundredes Frankfurt stadig kan følges. For eksempel i Goethehaus eller, lidt mere jordnært, i Gerbermühle, en romantisk havecafe ved bredden af Main, hvor digterfyrsten gerne indtog et krus æblevin. Formentlig kom frankfurter-lægen Heinrich Hoffmann, der med „Struwwelpeter“ (Den store Bastian) har skabt en klassiker inden for børnelitteraturen, også i Gerbermühle. I en smuk gammel villa i det fornemme Westend har Frankfurt viet et museum til ham med tegninger, sjældne udgaver af Struwwelpeter, oversættelser, parodier og andet. Den, der morer sig herved, skal også besøge „Caricatura“, Tysklands førende museum for ophøjet nonsens. F.W. Bernstein, Robert Gernhardt, Chlodwig Poth, Hans Traxler, F.K. Waechter, Bernd Pfarr og mange andre giver garanteret anledning til brede grin og godt humør.

Lidt mindre morskab, men sikkert mere realitetssans, præger bank- og kontorhøjhusene, der udgør Europas mest imponerende Skyline, Frankfurts egentlige vartegn. Men du kan roligt gå ud fra, at der også findes kunst af verdensklasse her: Samlingerne hos bl.a. Deutsche Bank, Commerzbank og DZ Bank ville tjene ethvert museum til ære, og de udstilles offentligt ved særlige lejligheder. Bankhøjhuse som kunstsamlinger – hvis der er noget, der er typisk for Frankfurt, er det dette.