Weimar

Weimar: klassikernes og de store ånders by.

Goethe og Schiller, Herder og Wieland, Nietzsche, Fürnberg, Liszt, Bach, Cornelius, Gropius, Feininger, Klee, Itten ... Navnene på store ånder er legio i Weimar, denne perle inden for tysk og europæisk åndshistorie. Weimar-klassikerperioden er lige som Bauhaus fyrtårne inden for kulturen, der åbenbarer sig harmonisk og i stor stil i Weimar.

Weimar-klassikerperioden varede kun cirka 50 år, men den er en af de mest betydningsfulde epoker i den europæiske åndshistorie. Det hele begyndte i sin tid med hertuginde Anna Amalia. Hun hentede de digtere og tænkere, hvis ry endnu i dag er uadskilleligt forbundet med Weimar, til denne lille by på afstand af de store og mægtige residenser. Vidnesbyrd om dette klassiske Weimar er de steder, hvor digterne og deres mæcener boede og arbejdede: Goethes og Schillers boliger, slottene Belvedere, Ettersburg og Tiefurt med deres stort anlagte parker, stederne, hvor Herder havde sit virke, Wittumspalais, hvor det fornemme selskab mødtes, det berømte Herzogin Anna Amalia Bibliothek, og det fyrstelige gravkapel på den historiske kirkegård, hvor Goethes og Schillers sarkofager hviler. Optagelsen af det klassiske Weimar på UNESCO's liste over verdensarv blev da også begrundet med den kunsthistoriske betydning, som bygningerne og parkerne fra det klassiske Weimars glansperiode havde, og med byens rolle som det åndelige centrum i det sene 18. og tidlige 19. århundrede – og hertil er der ikke noget at tilføje. Ud over at Weimar i 1999 var en af Europas kulturhovedstæder. Endnu en vigtig epoke tog sin begyndelse i Weimar: Bauhaus, en af de væsentligste strømninger i arkitektur og design i det 20. århundrede, som for mange også var Tysklands mest betydningsfulde eksportvare på den tid. Bauhaus-museet formidler med mere end 300 udstillingsgenstande et indblik i Bauhaus-skolens arbejde, hvis værker endnu i dag har bevaret deres tidløse, nøgterne skønhed.

Blandt de vigtigste vidnesbyrd om det klassiske Weimar er naturligvis det berømte Herzogin Anna Amalia Bibliothek, som efter en katastrofal brand i 2004 er restaureret til fordums glans. Selv om 50.000 bøger er gået uigenkaldeligt tabt, er biblioteket dog et storartet vidnesbyrd om tysk og europæisk dannelse og belæsthed. Goethehaus am Frauenplan i barokstil, hvor digteren boede i næsten 50 år, er endnu et højdepunkt på enhver tur gennem Weimar; i dag ses det i det store og hele i den stand, som det var i Goethes sidste leveår. Hans havehus i parken ved Ilm var en gave fra hertugen for at knytte Goethe til Weimar – og det var da også altid hans tilflugtssted i naturen. Goethes begavelse som byggeleder bevises med Römisches Haus, der er opført som Weimars første klassicistiske bygning og ligger inden for havehusets synsvidde. En bygning, som i sig selv nok ikke er en klassiker, men som altid er et besøg værd, er værtshuset „Zum weißen Schwan“ skråt over for Goethehaus. Her skal digteren have nydt mere end blot et enkelt glas vin. Friedrich Schillers navn repræsenterer på fremragende vis højdepunktet af Weimar-klassikerperioden: De elleve års arbejde fælles med Goethe regnes for epokens vigtigste. Schiller tilbragte sine sidste leveår i borgerhuset ved den daværende Esplanade. I dag er huset indrettet i stilen fra dengang og med delvis originalt inventar, og den permanente udstilling „Schiller in Thüringen“ giver et detaljeret indblik i hans liv og levned. Også Franz Liszt, den geniale virtuos, havde, så vidt hans langvarige tournéer tillod det, slået sig ned i Weimar, nemlig i det tidligere hofgartneri ved indgangen til parken, i dag et museum med navnet Liszt-Haus. Det passer også til byens liberale, fremadstræbende arv, at Sachsen-Weimar-Eisenach, hvis hovedstad var Weimar, som det første tyske land fik en forfatning i 1816, og at den første republik på tysk jord, Weimar-republikken, blev grundlagt her i 1919. Så meget desto mere ufatteligt er det, at det også var her, hvor kulturnationen fremstår så stolt, at den selv samme nation oprettede Buchenwald, KZ-lejren, hvor der blev myrdet 50.000 mennesker. Den, der siger Weimar, må også sige Buchenwald – og bør hædre dette mindested. For først herefter har man set hele Weimar.

Highlights
Highlights

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter