Schweigenberg vineyards in Freyburg
Schweigenberg vineyards in Freyburg ©Deutsches Weininstitut GmbH

Saaleradweg – klassikeren mellem bjerge og borge

Med udspring i Fichtelgebirge strømmer Saale i retning mod Elben, omkranset af bakker og bjerge, der er spækkede med borge, rolig landsbyidyl og hektisk byliv. Cykelruten Saaleradweg byder på 403 spændende kilometer.

Ad mange kilometer snor floden sig gennem bjergrige landskaber med skove, slugter, opdæmmede søer og nogle stejle højdeforskelle. Udfordringen betaler sig: På bakkerne og skrænterne troner et utal af slotte, borge og ruiner. Men der er meget mere at se ud over bolværker og adelssæder, som f.eks. drypstenshulerne ved Saalfeld, saltudvindingsanlæg og den gamle universitetsby Jena. Livsnydere glæder sig over de ædle Saale-Unstrut-dråber omkring Naumburg. Saale strømmer gennem eng- og engskovområder, før den løber ud i Elben ved Barby.

Karakter: delvis bakket med nogle kraftige stigninger. For størstedelens vedkommende asfalterede veje eller faste grusveje, korte afsnit er uden belægning eller belagt med brosten. Overvejende bilfri.

Landskab: Især ved Saales øvre og midterste løb er cykelruten præget af bjerge, fra Saalfeld til udmundingen i Elben bliver profilen fladere, men ruten er fortsat omkranset af bakker, skove og vinbjerge.

Oversigt: Saaleradweg

  • Længde: 403 kilometer
  • Start: Zell im Fichtelgebirge
  • Mål: Barby/Elbe
  • Rejsen dertil (nærmeste større by – start | mål):
    Bayreuth 37 km | Magdeburg 24 km
  • Ruteinfo: delvis bakket, stejle stigninger

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: