Hohenzollernstraße
Vælg...

Adel forpligter - kom med til Zollernalb Hohenzollernstraße

Den ca. 300 km lange Hohenzollernstraße, der går fra den øvre del af Neckar over Schwäbische Albs forland, Schwäbische Alb, Donautal og store dele af Oberschwaben og slutter i nærheden af Bodensee, fører tværs gennem det område, som Hohenzollern-slægten engang herskede over.

Huset Hohenzollern eksisterer stadig og hører til de ældste og betydeligste højadelsslægter i Schwaben. Højt oppe på et forbjerg, hvor Schwäbische Alb er højest, troner stamsædet, Hohenzollerernes pragtfulde borg og regionens vartegn, med en helt uforlignelig udsigt over området. Borgen er blandt de smukkeste og mest besøgte i Europa. Det pragtfulde anlæg, et mesterværk inden for fæstningsbyggekunst i nygotisk stil fra det 19. århundrede, forsvarsanlæggene, borghaven, borgmuseet med skatkammer og talrige sjældenheder samt en hemmelig gang, der for nylig er blevet fritlagt, er en oplevelse. Borgen tilhører fortsat adelshusene Preußen og Hohenzollern. Det fornemme fyrsteslot i Sigmaringen ved Donau med dets riddersal og den største private våbensamling i Europa er fuldt på højde med borgen. Herfra kan det anbefales at tage på en udflugt i Donaus vilde og romantiske klippedal, f.eks. til det traditionsrige Beuron-kloster. Herlige landskaber, romantiske floddale, uspoleret natur, kunst, kultur, slotte, borge og klostre venter dig på denne tur på Hohenzollernstraße. Hvad enten du beslutter dig for at vandre eller cykle eller vælger den magelige løsning med bil, må du endelig – ligesom Hohenzollerne i sin tid – huske at nyde de lækre specialiteter fra det schwäbiske køkken.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter