Ruten Nibelungensteig
Ruten Nibelungensteig ©Johannes Bös

Nibelungensteig - Siegfrieds vandrerute

Nibelungen-sagnet handler om drager, kærlighed, forræderi, guld og helten Siegfried. På Nibelungensteig møder vi drager, flere Siegfried-springvand, og vi lærer at elske Odenwald.

Odenwald ligger mellem floderne Rhinen, Main og Neckar i det sydvestlige Tyskland. Nibelungensteig er en vandrerute til de sporty typer. Der skal klares i alt 4.000 meter i højden. Det blodrøde "N" på hvid baggrund fører os bl.a. gennem den uberørte UNESCO Geopark Bergstraße-Odenwald. Vi vandrer gennem klippelandskaber, kommer forbi borge og får mange dejlige udsigter over Rhin-sletten. For børn og barnlige sjæle er et besøg på dragemuseet i Lindenfels et must. Vi vandrer også gennem den romantiske gamle bydel i Miltenberg og barokbyen Amorbach. Vi finder levende historie i keltiske ringvolde og i det romerske grænseanlæg Limes. Nibelungensteig er en vandrerute med masser af historie og mange ansigter.

TIP: Gastronomien i Odenwald

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Jeg anbefaler, at man nyder lækkerierne på Nibelungensteig: den typiske æblevin, en frisktappet øl fra regionen og den helt specielle "Odenwälder Kochkäs"“.

Oversigt: Nibelungensteig

Start: Zwingenberg

Mål: Freudenberg

Længde: 130 km

Antal etaper: 7

Højder: Laveste punkt 97 m, højeste punkt 587 m

Rutens karakter: 39 % uberørt natur, 17 % asfalteret, 44 % andet, f.eks. markveje

Præmieret vandrerute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: