Köln: eller sådan staver man til livsglæde.

Hvis der findes et gen, der sikrer livsglæde og festhumør, så har indbyggerne i Köln fået flere af dem. For Köln er egentlig mere en hjertesag, noget der ligner en følelse eller en indstilling, hvor man først og fremmest ser livet fra den positive side. Til det hører blandt andet karneval, Kölsch og naturligvis domkirken.

„Kölle alaaf“: Når dette råb gjalder, er der igen undtagelsestilstand i byen – også kaldet karneval eller "Fastelovend". Fuldstændig løssluppent og helt fra koncepterne er blot tilnærmelsesvist dækkende betegnelser for det, der foregår i domkirkebyen i ugen op til askeonsdag. Selvfølgelig begynder karnevallet i Köln også den 11.11. kl. 11:11, og naturligvis slutter det askeonsdag som andre steder. Men det er faktisk også det eneste, som karnevallet i Köln har til fælles med andre karnevaller. Især i den sidste uge, hvor der er karneval i alle byens gader, er det tydeligt for enhver, at karnevallet i Köln er i en klasse for sig. Denne særlige Kölner livsglæde fremkaldes desuden – og det hele året – af de små, hyggelige værtshuse omkring Alter Markt og Heumarkt og af de store bryghuse i hele den gamle bydel. Her flyder den lokale øl, Kölsch'en – byens nationaldrik, i stride strømme, her serveres der rhinske specialiteter, og her er stemningen som regel så afslappet, at man skulle tro, at der var karneval i byen hele året rundt. Hver Kölsch-type har sin egen, typiske smag – og naturligvis sit eget bryghus. Det er en ren principsag, at tjenerne, der kaldes Köbes her, ikke lader sig smitte af den almindelige munterhed: En ægte Köbes' varemærke er en vis uforskammethed. Det eneste, der kan lægge en lille dæmper på livsglæden hos indbyggerne i Köln, er det faktum, at godt 30 km længere nede af Rhinen ligger Düsseldorf, Kölns lidt finere lillesøster, hvis eksistens i bedste fald anses som et resultat af en række uheldige omstændigheder.

Især i weekenden morer de lokale og turisterne, de unge og de studerende sig på de utallige diskoteker, klubber, barer, restauranter og lounges, særligt i studenterkvarteret Kwartier Latäng, i det frisiske kvarter, i det belgiske kvarter, i den sydlige del af byen og efterhånden også i bydelen Ehrenfeld, der er et klassisk industrikvarter. En positiv overraskelse er ofte priserne, der generelt er ret moderate – ikke mindst for en by af denne størrelse. At indbyggerne i Köln imidlertid også nyder andre af livets solsider ud over at deltage i karnevallet og besøge byens værtshuse og bryghuse, ses bl.a. af det aktive kunst- og musikliv – Musical Dome Köln er berømt for sine opsigtsvækkende produktioner og er med sine godt 1.700 pladser Kölns største teater – og Christopher Street Day, Tysklands største happening med bøsser og lesbiske. En hjemmekamp med fodboldklubben 1. FC Köln er i øvrigt også altid en happening, selv om klubbens placering ikke altid svarer til de stor forventninger, som klubbens fans har.

Byens museer opfylder derimod alle forventninger, ikke mindst det storslåede Museum Ludwig med værker af Picasso, Warhol og Lichtenstein. Også det romersk-germanske museum med udstillingsgenstande fra Kölns 2000-årige historie, Wallraff-Richartz-museet med kunst fra middelalderen og ind i det 19. århundrede, og ikke mindst for slikmundene, chokolademuseet. Hvis man efter så meget Köln-ånd trænger til lidt afslapning, kan man nyde en tur i en af byens største og smukkeste parker, Rheinpark, der ligger på højre side af Rhinen, og som for kölnerne egentlig anses for den „forkerte“ side af Rhinen. Man kan krydse floden med svævebanen. Og hvis man har lidt tid til overs: Den nok smukkeste udsigt over Kölns gamle bydel og domkirken har man fra udsigtsplatformen på KölnTriangle i 100 meters højde. Måske kan du se helt til Düsseldorf i godt vejr – men det skal man ikke sige højt til kölnerne.