Cologne, panoramic view of the Rhine
Cologne, panoramic view of the Rhine ©KölnTourismus GmbH / Udo Haake

Sådan staver man til livsglæde: Köln

Köln, den historiske domkirkeby ved Rhinen, giver lyst til at opleve kunst, kultur, karneval og Kölsch (den særlige øl fra Köln) - og naturligvis til at komme igen. For Köln er egentlig mere en hjertesag, nærmest en følelse eller en livsindstilling. Og centrum for det hele er den verdensberømte domkirke, Rhinbyens vartegn og hjerte, der ligger midt inde i byen som en gigantisk vagtpost.

Hvor man lærer Köln og indbyggerne i Köln bedst at kende

Denne særlige Kölner feeling finder man først og fremmest på de små, hyggelige værtshuse omkring Alter Markt og Heumarkt og i de store bryghuse i hele den gamle bydel. Her flyder den såkaldte Kölsch – byens nationaldrik – i stride strømme, her serveres der rhinske specialiteter, og her er stemningen som regel så afslappet, hjertelig og glad, at man skulle tro, at der var karneval i byen hele året rundt. Hver Kölsch-type har sin egen, individuelle smag – og naturligvis sit eget bryghus. Det er en ren principsag, at tjenerne, der kaldes Köbes her, ikke lader sig smitte af den almindelige munterhed: En ægte Köbes' varemærke er en vis uforskammethed. Et tomt Kölschglas bliver i øvrigt uopfordret erstattet med et fuldt, så hvis man ikke vil have mere at drikke, skal man lægge ølbrikken på glasset – eller lade være med at drikke ud. Blandt de bedste bryghuse hører Päffgen, Gaffel Haus og Malzmühle – hvis man ikke har været her, har man ikke været i Köln.

Kölns værtshuskvarter – og en positiv overraskelse

I weekenden især morer de lokale og turisterne, de unge og de studerende sig også på byens utallige diskoteker, clubs, barer, restauranter og lounges, særligt i studenterkvarteret Kwartier Latäng, i det frisiske kvarter, i det belgiske kvarter, i den sydlige del af byen og efterhånden også i bydelen Ehrenfeld, der er et klassisk industrikvarter. En positiv overraskelse er priserne, der generelt er ret moderate – ikke mindst for en by af denne størrelse. En anden medvirkende årsag til, at prisniveauet er lavt, er, at der mange steder ofte er „happy hour“ hele dagen. Og det er på en eller anden måde også typisk kölnsk.

Museer i verdensklasse. Og hvilken side af Rhinen er den forkerte

Köln har meget andet at byde på end værtshuse og bryghuse, det beviser mange vigtige museer, ArtCologne og andre kunstmesser, det levende kunst- og musikmiljø – og Christopher Street Day, Tysklands største happening for bøsser og lesbiske. Blandt de kendteste museer i Köln hører ud over Museum Ludwig helt sikkert det romersk-germanske museum med udstillingsgenstande fra Kölns 2000-årige historie, Wallraff-Richartz-museet med kunst fra middelalderen til ind i det 19. århundrede, museet for anvendt kunst på Wallraffplatz og det etnografiske Rautenstrauch-Joest-museum. Etnografisk interessant – om end på en anden måde – er helt sikkert også museet for fodboldklubben FC Köln på Müngersdorfer Stadion.

Hvis man efter så meget Köln-ånd trænger til lidt afslapning, kan man nyde en tur i en af byens største parker, Rheinpark, der ligger på højre side af Rhinen, og dermed for kölnerne egentlig på den „forkerte“ side af Rhinen. Man kan krydse floden med svævebanen, der starter fra den botaniske have, Zoo und Flora, og er en oplevelse i sig selv. Og når man nu alligevel er her: Man har den nok smukkeste udsigt over Kölns gamle bydel og (Link zu UNESCO -> Kölner Dom) domkirken (/link) fra platformen på Köln-Triangle i 100 meters højde. Hvis man, når man står her og kigger, får lyst til at tage en souvenir med hjem, kan vi anbefale en Echt Kölnisch Wasser også kaldet Original Eau de Cologne. Den er lige så typisk for Köln som karneval og Kölsch.

Highlights

Symbolet på Köln og verdensarv: Domkirken

Undtagelsestilstand: Karnevallet i Köln

Kunstmessernes højborg: Art Cologne

Ikke kun for slikmunde: Chokolademuseet

Domkirken er ikke den eneste kirke: De romanske kirker

Kunst, der er kult: Museum Ludwig

Den lette muses teater: Musical Dome Köln

Forstå historien: Römisch-Germanisches Museum

Tigerkunst: Museum für Ostasiatische Kunst

Tysklands „smukkeste“ park: Rheinpark

Hvor Köln virkelig er Köln: Millowitsch-teateret