Himmelstræbende og dobbelt god: Ulm

Siden 1810 har Ulm eksisteret som dobbeltby: Ulm og Neu-Ulm. I en traktat blev det fastsat, at Ulm skulle overgå til Württemberg, men at den del af byen, der lå på højre side af Donau, fortsat skulle høre til Bayern. For gæsten betyder det en dobbelt grund til at besøge Ulm: Den pulserende storby med domkirken og den historiske indre by på den ene side, den venlige by med det massivt byggede vandtårn, den gamle fæstning og nogle hyggelige bryghuse på den anden side.

Guds finger og et himmelsk ur

Det er klart – domkirken i Ulm, „guds finger“ med verdens højeste kirketårn, er det altdominerende bygningsværk i dobbeltbyen. Og Münsterplatz, med sin storslåede forbindelse mellem historie og fremtidsorienteret arkitektur, er et utrolig spændende bytorv. Men Ulm er så afgjort meget mere end en domkirke og Münsterplatz. Det mærkes allerede, når man kun nogle få skridt videre støder på det smukke rådhus: Den ældste del blev opført i 1370 som varehus, det blev første gang omtalt som rådhus i 1419, og omkring 1520 blev det rigt udsmykkede astronomiske ud anbragt på det.

Pionerer: Einstein og skrædderen fra Ulm

I rådhusets trappehus kan man beundre kopien af den legendariske „skrædder fra Ulm“, Albrecht Ludwig Berblingers, flyveapparat. Desværre blev hans flyveforsøg for 200 år siden ikke kronet med held: På den afgørende dag var vinden ikke gunstig, og „flyveturen“ endte midt i Donau. Alligevel har man altid sat ham højt, og at ulmerne gerne vil være fremadstræbende, i hvert fald i ånden, ved man også fra den kendsgerning, at Albert Einstein er født i Ulm.

En rundtur går videre forbi vingården, et vigtigt handelshus igennem næsten 500 år, forbi det ældgamle stenhus, det romanske Nikolauskapel fra omkring 1220 til „Schwörhaus“ (edshuset) fra det 17. århundrede. Hvert år på den såkaldte „Schwörmontag“, Ulms festdag, fornyer overborgmesteren på balkonen eden på byens forfatning, som den er fastlagt i det store edsbrev af 1397. Et besøg på Ulmer Museum er også spændende. På den arkæologiske samling kan man bl.a. se verdens ældste dyre-/menneskeskulptur, den ca. 30.000 år gamle skulptur „løvemennesket“, og derudover rummer museet en samling af vigtige værker af europæiske og amerikanske kunstnere efter 1945 samt andre mindre samlinger.

Fra tykke slagtere og områder, hvor man kan forsumpe

Karakteristika i bybilledet er desuden to tårne fra den gamle bybefæstning: Gänseturm (gåsetårnet) og Metzgerturm (slagtertårnet), sidstnævnte opført i 1345 og bedre kendt som det skæve tårn i Ulm. Det gemmer også på en typisk Ulm-anekdote: Tårnet har sit navn efter slagterne, der strakte deres pølse med savspåner. Da borgerne opdagede det, spærrede de misdæderne inde i tårnet. De velnærede slagtere var rædselsslagne og maste sig sammen i det ene hjørne, da den rasende borgmester trådte ind, og det fik tårnet til at hælde... Men den egentlige grund til, at tårnet er skævt, er, at undergrunden er et tidligere sumpområde.

Til gengæld behøver man ikke forsumpe i de mange ølhaver i Ulm og Neu-Ulm, hvoraf den del selv brygger deres øl. Men man har mulighed for det, for eksempel i Friedrichsau. Parkanlægget fra 1811 ved Donau er det største grønne område i Ulm og Neu-Ulm. Blandt de mange andre dejlige grønne områder i de to byer, hvor man kan slappe af, skal nævnes Glacis-Park i Neu-Ulm med rudimenter af den tidligere fæstning og den botaniske have ved universitetet. I det hele taget mærker man overalt i Ulm og Neu-Ulm, at et besøg her altid er afslappende.