Borkum: Ægte Ostfriesland
Borkum Island ©Wirtschaftsbetriebe der Stadt NSHB Borkum

Borkum: Ægte Ostfriesland

Borkum, hvoraf en del hører til nationalparken Niedersächsisches Wattenmeer, er med sine knap 31 km² den største af de syv østfrisiske øer. Feriegæsterne fristes af det hav prægede klima og den uspolerede natur.

Borkum er Tysklands nordvestligste punkt og byder godt 30 kilometer fra fastlandet på en afslappende afstand til dagligdagen. Den pollenfattige og jodholdige luft er en lise for helsesøgende feriegæster. Den egentlige afslapning kommer helt af sig selv. For eksempel ved spadsereture på endeløse sandstrande eller på cykelture gennem landskaber med enestående natur. Herudover lokker wellness-programmer i badelandet „Gezeitenland“. Traditionen for havvands-terapi, hvor havets helsebringende kræfter inddrages, har dybe rødder her.

Borkums delvist uberørte natur ses først og fremmest ved Borkumriff, hvor hele sælfamilier ligger og sover til middag i solen. Med 560 plantearter har øen en utrolig variation af planter, fordi øens hesteskoform giver talrige levesteder. Uberørte klitlandskaber afløses af sletter inde på øen og ferskvandssøer, hvor der blomstrer orkideer af arter, der kun findes på Borkum.

Foruden den megen afslapning og sunde luft finder Borkums gæster også en rig historie. Feriegæsterne kan først nå frem til det gamle fyrtårn ved at passere de ældste grundmurede rester på den tyske nordsøkyst. Borkum har desuden en lang historie for hvalfangst, der illustreres på spændende måde i museet Dykhus på øen. Den nyeste attraktion til sidst: i 2011 blev der etableret en klatrepark lige ned til havet. Der er 60 stationer, man kan klatre op til. Belønningen: en fantastisk udsigt over Nordsøen.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter