Naturpark Thüringer Schiefergebirge/Obere Saale

Naturpark Thüringer Schiefergebirge/Obere Saale - mellem Rennsteig og floden Saale

Naturparken ligger mellem skovene på Rennsteig og borgene ved Saale. Et landskab som i eventyrerne med bjerge og dale, store og små vandløb, enge og skove indbyder til at holde ferie her!

Blå, skiferbeklædte huse i landsbyer og småbyer illustrerer den dag i dag skifer-taglæggernes kunst og traditionen for minedrift. Det kan man også opleve i flere besøgs-miner, der byder på interessante oplevelser til både børn og voksne. Langs den traditionelle Rennsteig-vandrerute med de tætte skove når bjergene op i en højde på næsten 800 meter. I nogle af de små vandløb kan man finde den sjældne vandstær, der finder sin føde i det klare, kølige vand. Man kan opleve meget anden spændende natur i hele naturparken på vandreture med kompetente naturvejledere.

Området "Thüringer Meer" med de store, opdæmmede søer i Saale-floddalen er et populært ferie- og udflugtsområde med mange vandre- og cykelstier, udsigtspunkter, vandsport og dejlige campingpladser. "De tusinde dammes land" er et eldorado for naturvenner som rasteplads for trækfugle og levested for mange arter af vandfugle, fisk og andre dyr. Kendere sætter pris på det lokale køkken med regionale produkter, især fiske- og vildt-ugerne i oktober.

Men naturparken har endnu mere at byde på. Små, men fine atelierer, traditionsrige værksteder, gallerier, kunstmarkeder og kunsthåndværk giver gæsterne et levende indtryk af kunstnerisk skaberglæde og opfordrer til at være med på ferien.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter