Darmstadt – som var det et stykke litteratur

Hvis der er en af de tyske byer, som man kunne kalde sådan noget som klassens duks, er det Darmstadt. Højtuddannet og belæst, kultiveret, med alsidige interesser og med et velplejet ydre – Darmstadt har gennem videnskab, litteratur, kunst og arkitektur udviklet sin helt egen profil, som har gjort byen berømt vidt og bredt.

Hvor dannelse og kunst slår tonen an
Grundlæggelsen af kunstnerkolonien Mathildenhöhe for mere end 100 år siden har været med til at give Darmstadt dens særlige status. De smukke huse i jugendstil gør den dag i dag denne musernes høj til noget helt unikt. Efter 1949, efter år, som var præget af sortsyn og bolignød i et næsten fuldstændig ødelagt Darmstadt, lykkedes det at skabe et nyt kulturelt opbrud, der førte til stiftelsen af retningsvisende institutioner og til en systematisk grundlæggelse af en „røgfri industri“: Forlag og grafiske virksomheder findes her i en ellers uset koncentration, internationalt anerkendte institutter for litteratur, kunst og musik og Staatstheater er i dag varemærker for byen. Uddelingen af Georg-Büchner-prisen, den vigtigste tyske litteraturpris, de „Internationale Ferienkurse für Neue Musik“, der blev afholdt første gang i 1946, Hessisches Landesmuseum med verdens største Beuys-samling, Kunsthalle, utallige litteraturlæsninger og koncerter, et livligt jazz-, kabaret- og teatermiljø og mange gallerier giver byen en enestående kulturel atmosfære. I 1999 slogt endnu en stor kulturel institution portene op i byens centrum: Centralstation. Den fredede tidligere maskinhal præsenterer teater, litteraturaftener, udstillinger, koncerter og clubbing-arrangementer på to etager.

Seværdig, værd at lytte til og hvert år en grund til at feste.
Og ikke nok med det: Blandt seværdighederne hører også det gamle rådhus, Luisenplatz, Schloss am Marktplatz, Ludwigskirche, Pauluskirche, det ottekantede hus og orangeriet, parken Rosenhöhe og det russiske kapel med den romantiske platanlund. De såkaldte Darmstädter Gespräche (Darmstädter samtaler), der har været arrangeret siden 1950, vækker også opsigt. Allerede den første samtale, „Das Menschenbild unserer Zeit“ (vor tids menneskebillede), hvor der blev ført ophedede debatter om kunsten og dens rolle efter krigen, blev bemærket internationalt. Alle samtaler ledsages af udstillinger, der sørger for, at diskussionen ikke kun foregår på et teoretisk plan. Og siden 1951, dengang mellem barakker og ruiner, har man hvert år afholdt Heinerfesten, byfesten i Darmstadt - det bedste bevis på, at indbyggerne i Darmstadt ikke kun fører intelligente samtaler, men også kan feste muntert og løssluppent.