Niedersachsen – 4 Grønne spots i området

Skal du på ‘Ein Smuttur’ i form af en bilferie til Tyskland – mere specifikt Nordtyskland? Det er både nemt, tilgængeligt og utrolig smukt, og det er derfor en oplevelse, du ikke vil gå glip af. Her har vi samlet 4 grønne spots i fantastiske Niedersachsen, som er et besøg værd.

Kør selv ferie i Tyskland – kombineret med kanotur i Nordtyskland

Niedersachsen byder på et hav af smukke omgivelser, naturoplevelser og lokale guldskatte. Der er adskillige områder, hvor du kan tage familien med på kanotur. Det er et hav af søer og floder, hvor I kan padle jer frem mellem træer og marker i naturskønne omgivelser.

Ilmenau er en flod hvor man kan padle sig igennem en 52 km. lang rute (starter i Uelzen og ender i Lüneburg), som er oplagt for begyndere eller familier, da den kan opdeles og tages i små bidder over flere dage. Du kan desuden opleve flere ting på ruten, såsom den gamle by og den moderne Liebeskind-konstruktion i Lüneburg. Bygningen er en futuristisk bygning designet af Daniel Libeskind og er en del af universitetet i Lüneburg.

Fortsætter din bilferie i Tyskland længere sydpå, kommer I forbi Oker, som er en kanorutepå 87 km. Hvis man springer de første kilometer af denne rute over, da de kan være noget udfordrende, er denne flod også familievenlig, men da det er en længere tur, anbefaler vi, at man deler den ud på flere dage.

Du kan finde og planlægge dine kanoture ved hjælpe af online kort hos Rejselandet Niedersachsen .

Steinhuder Meer – Sø i naturskønne omgivelser

Går din Smuttur og bilferie i Tyskland forbi Hannover, er det en anbefaling værd at tage forbi Steinhuder Meer, som du finder ca. 30 km væk fra byen. Foruden den smukke sø, hvor der både er mulighed for at bade, surfe, sejle mv., kan I også tage en tur rundt i den skønne naturpark.

Naturparken, Steinhuder Meer Naturpark, giver dig mulighed for at bevæge dig rundt i området på små gangbroer og stier, så du kan opleve vand, land og vådområder.

Bilferie i Tyskland – Besøg skovstien Heide-Himmel og naturområdet Lüneburger Heide

Til vand, til lands og i luften. Vores næste grønne spot, som du bør lægge vejen forbi i løbet af din kør selv ferie i Tyskland, er skovstien Heide-Himmel og naturpark Lüneburger Heide.

I Heide-Himmel, som er et skovtårn, hvor du kan vandre på en sti i trætoppene, kan du skue ud over hele regionen. Det er med sikkerhed værd at tage en gåtur rundt på den flotte gangsti blandt træerne, hvor du har mulighed for at opleve skoven og Lüneburger Heide oppefra.

Ø-tur til Juist

Kører du fra fastlandet og ud til vandet på din bilferie i Tyskland ned gennem Nordtyskland, anbefaler vi, at du stiller bilen på land og tager færgen mod Juist – en af de i alt syv Østfrisiske øer.

Øen, som også kaldes “Töwerland” (som betyder det magiske land på plattysk), tager dig til en anden verden fyldt med ro og frisk havluft. Øens primære transportform er hestevogne, som giver en helt særlig stemning. På øen kan du komme helt ned i gear, og blandt andet nyde de lange hvide sandstrande og vand så langt øjet rækker.

Savner du endnu flere tips til din ferie, kan du gå på opdagelse i vores andre guides til Niedersachsen og omegn.