Bremen - grønne 48 timer i byen

Er I på jagt efter inspiration til et weekendophold i Tyskland, så kan vi varmt anbefale 48 timer på cykel rundt i Bremen. Den smukke hansestad har langt mere at byde på fra cykelsadlen, end I tror. Bremen er det perfekte sted i Nordtyskland at tage hen, hvis I ønsker at forkæle jer selv, opleve kultur, natur og charmerende gader og stræder.

Der er mange steder at leje cykler i Hansestaden, og I behøver ikke at booke langt ud i fremtiden. I kan se forskellige udlejningssteder her.

Start dine 48 timer i Bremen godt ud

Dag 1

Første dag kan I starte med en god morgenmad på én af de mange hyggelige cafeer, hvor det er muligt at nyde både små traditionelle, nordtyske serveringer, såvel som en brunch med æg og bacon.

Jeres weekendophold i Tyskland på cykel kan fortsætte rundt i bymidten, hvor I kan finde inspiration til den præcise rute på Bremen.eu. Denne rute runder både historiske monumenter, hyggelige gader, havnefronten ned til Weser-floden og meget andet.

Bymidten byder på alt fra den travle og urbane Bleichstrasse til det pæne og mondæne kvarter langs Humboldt Strasse. Tag også videre gennem “Bermuda Trekanten”, som huser en masse små intime og atmosfæriske pubber og barer – et besøg værd, uanset om man slår sig ned til en øl eller ej.

Hvis I har lyst, kan I også bevæge jer udenfor Bremens bymidte og cykle til Blockland – et lokalt rekreativt landbrugsområde i udkanten af byen. Med cyklen som transportmiddel, kan I netop komme helt tæt på naturen.

Oplev mere med et billigt weekendophold i Tyskland

Dag 2

Andendagen på jeres weekendophold i Tyskland kan vi anbefale at starte langs Weser-floden, hvor I kan besøge det gamle vandtårn og tage en tur med færgebåden over floden. Den lille færge tager desuden cykler med, hvorfor det er blandt vores anbefalinger til jeres 48 timer på cykel i Bremen.

Netop ved at leje cykler får du sammensat et billigt weekendophold i Tyskland, som giver dig mulighed for at bruge dit budget på andre, eller flere oplevelser i Bremen. I kan blandt andet tage et kig forbi Bremens markedsplads, som efter sigende skulle være et af Europas smukkeste. Her støder både Bremen Rådhus og Roland-statuen (som er på UNESCO’s verdensarvliste) ud til den store markedsplads.

Skal I også bruge lidt tid på det kulturelle, kan vi varmt anbefale, at I stiller cyklen i et par timer og tager ind forbi St. Petri Katedral og det tilhørende museum og oplever Bremens traditionelle kultur.

Slut anden, og sidste, dag af på et spisested i Schnoor-kvarteret, som muligvis er en af byens hyggeligste områder. Du vil opleve en tidslomme med de gamle smukke og antikke bygninger. En perfekt måde at afslutte sit weekendophold i Tyskland, inden de 48 timer på cykel er færdige i Hansestaden.