Den perfekte forbindelse mellem kemi og kunst: Ludwigshafen

Ludwigshafen er ikke den eneste by ved Rhinen, der er blevet stor takket være den kemiske industri. Den er opstået fra århundredegamle bosættelser, er først trådt ind på den historiske scene i det 19. århundrede og har siden skabt sig en ny identitet ved hjælp af kunst og kultur. Men som alle byer ved Rhinen er Ludwigshafen et spændende rejsemål, på én gang urban og grøn, historisk interessant og med sin helt egen charme.

Byliv på frilandsmuseet for moderne kunst

Bayerisk, badisk eller pfalzisk – det har ikke altid været entydigt i Ludwigshafen. I 1811 blev der skabt et landingssted for skibe på Rhinen her. Efter Wienerkongressen i 1815 overgik den del af Pfalz, der ligger til venstre for Rhinen, til (Link zu Bundesländer -> Bayern) Bayern (/link), og anløbsstedet blev omdøbt til Ludwigshafen til ære for den bayerske konge Ludwig I. I 1859 blev Ludwigshafen til en by, i 1865 kom BASF: Firmaet var kort tid forinden blev grundlagt som Badische Anilin- und Sodafabrik, men havde ikke fået en grund i Mannheim i Baden, hvorfor det badiske firma flyttede til Ludwigshafen, der i mellemtiden igen var blevet pfalzisk.

Ludwigshafen i dag: Ukompliceret, venlig, en by med en venlig stemning. Der er et levende gastronomisk miljø i den ældste bydel, Hemshof, hvor man med fordel kan få sig et måltid mad, når indkøbsturen i Rathaus-Center, i Walzmühl-Center eller i Bismarck- og Ludwigstraße er overstået. Ludwigsplatz i City er en fredelig oase under høje plataner. Mange kunstværker, der er fordelt over byen, deriblandt den berømte „Endlose Treppe“ af schweizeren Max Bill, gør hele Ludwigshafen til et museum for moderne kunst, og Wilhelm-Hack-museum med den kendte Miró-væg nyder internationalt ry. Antikken, middelalderen og den nye tid er repræsenteret her, men også samtiden i skikkelse af konstruktivisme eller konkret kunst – i alt en samling på langt over 9.000 kunstværker.

Byens berømte søn. Og en park fuld af harmoni.

Kultur- og videnskabsinstituttet Ernst-Bloch-Zentrum er opkaldt efter den store filosof. Det indeholder blandt andet et omfattende bibliotek og hans videnskabelige arv. I en af udstillingssalene kan man gå på en glasplade og se ned i Ernst Blochs rekonstruerede arbejdsværelse. I Ebertpark, som er den indre bys største rekreative område, er der mere fokus på fritid end arbejde. Parken er en harmonisk helhed, der bl.a. består af en række specielle haver som den duftende rosenhave, en blindehave og en vandhave med forskellige bassiner.