• 0
Ruhrområdet: fra højovne til højkultur.

Ruhrområdet: fra højovne til højkultur.

Tysklands tidligere kulmineområde, der med fem millioner indbyggere er en af de største befolkningskoncentrationer i Europa, er i dag et af de mest koncentrerede kulturlandskaber på hele kontinentet. Ruhrområdet udgør med storbyerne Bochum, Dortmund, Duisburg, Essen og Oberhausen samt mange andre byer i dag et enestående byområde, der er fyldt med overraskelser.

Ligger Ruhrområdet ved floden Ruhr? Ja, men ikke kun, og det er nok den første overraskelse: for ud over Ruhr, der er områdets sydlige grænse og har givet navn til hele regionen, præges dette tidligere industriområde også af floderne Emscher og Lippe. Men alle store og små byer i området har én ting til fælles, uanset hvilken flod de ligger ved: De har mestret forvandlingen fra industri til kultur på fremragende vis. Siden området var europæisk kulturhovedstad, RUHR.2010, har denne ændrede rolle været nagelfast, fremadrettet og samtidig en realitet i tilværelsen og en ny identitet. Og det ikke blot i „Big Five“, Duisburg, Oberhausen, Essen, Bochum og Dortmund, men i alle de mere end 50 byer i Ruhrområdet. Store, internationale events som Ruhrtriennale, Klavier-Festival Ruhr og Ruhrfestspiele samler hele regionen og byder på det mest opsigtsvækkende, som overhovedet kan opleves på teatre og i koncertsale. RuhrKunstMuseen udgør verdens tætteste netværk af museer for moderne kunst: 20 museer i 15 byer med kun få kilometers afstand. De er igen en del af et større netværk, der omfatter godt 200 museer, hvor Museum für Kunst und Kulturgeschichte Dortmund, der blev åbnet i 1883, er det ældste udstillingshus i metropol-regionen, og Museum Folkwang med godt 800.000 besøgende om året er det største. Dette netværk er igen et element i noget endnu mere betydningsfuldt, nemlig skabelsen af en ny kulturregion, som dog samtidig hylder, påskønner og bevarer sin industrielle arv. Forvandling via kultur og kultur via forvandling, industrielle anlæg som nye scener og en befolkning, der betræder denne nye vej med begejstring: Det er Ruhrområdet.

De står der stadig, højovnene, gasbeholderne og elevatortårnene, de synlige tegn på den industrielle arv. Og de præger stadig Ruhrområdet, også selv om der ikke længere brydes kul her, men i stedet skabes teater, musik, maleri, dans, performance og meget mere. Disse tegn kan ses endnu i dag på Route der Industriekultur, en 400 kilometer lang rundtur gennem Ruhrområdet, fra Duisburg til Hamm og Hagen, forbi 54 fremragende vidnesbyrd om den industrielle fortid og nutid. Et af de bedste eksempler ligger i Duisburg selv: Landschaftspark Duisburg-Nord, hvor der er skabt en multifunktionspark af helt nye dimensioner på basis af industriruiner, med Europas største, kunstige dykkercentrum i en tidligere gasbeholder, med alpine klatreparker og meget mere, som man ikke lige vil forvente i en industri-storby. Oberhausen tæt ved har skabt nye muligheder i byens tidligere vartegn, den tidligere gasbeholder mellem Rhein-Herne-Kanal og det kæmpemæssige indkøbs- og oplevelsescenter CentrO. Denne stålgigant, en tidligere koksgasbeholder, bygget i 1929, er i dag en af Europas vel nok mest usædvanlige udstillingshaller. Essen, der så at sige er den centrale „bydel“ i kulturhovedstaden RUHR.2010, har med Zeche Zollverein ikke blot en UNESCO-verdensarv, men også selve symbolet på hele regionens forvandling. Ikke helt så spektakulær, men fuldt ud lige så seværdig er „Essen sein Schatz“, den gyldne madonna i skatkammeret i Essens domkirke. Den er verdens tidligste hele skulptur af Jomfru Maria, et af den tidlige middelalders mest betydningsfulde kunstværker overhovedet, på én gang gribende enkel og vidunderlig smuk. Mere verdslige kulturgenstande finder man i red dot design museet, verdens største udstilling af nutidigt design. Det rummer på mere end 4.000 kvadratmeter godt 1.000 designikoner, der er præmieret med den internationalt efterstræbte og anerkendte red dot design award.

Blot et stenkast derfra, i Bochum, kan man beundre det centrale spillested for Ruhrtriennalen, nemlig Jahrhunderthalle, et af de vigtigste eksempler på moderne, formålsorienteret ingeniørbyggeri og et af vartegnene for det nye Ruhrområde. At Bochum har været en by med rygende skorstene og glødende højovne kan ses på Deutsche Bergbau-Museum, der er verdens største af sin art. Mere end 400.000 besøgende årligt tager turen ned i dybet og derefter op i transporttårnet, hvorfra man i 63 meters højde har en storslået udsigt over Bochum og „der Pott“. Apropos Ruhrtriennale: Denne fest for internationale kunstarter afholdes hvert år. Navnet skyldes, at den kunstneriske ledelse skiftes ud hvert tredje år. Og hvad Bochum angår – denne by, som engang havde de fleste miner i Ruhrområdet, er i dag byen med de fleste teatre. Og hele regionens party- og værtshusstrøg. Den, der én gang er sunket ned i Bermudatrekanten, glemmer det ikke igen. Man kan også se stjerner på Zeiss-Planetariet i Bochum. I Dortmund lægger man allerede på lang afstand mærke til et kolossalt stort, strålende „U“ i horisonten. Det er kendt som „Dortmunder U“, og det er det tidligere gær- og lagerhøjhus for Union-Brauerei, og i dag er det et nyt centrum for kunst, kreativitet og økonomi. På taget har det ni meter høje „U“ knejset siden 1962, bryggeriets logo og lysende vartegn for byen. Et andet af Dortmunds vartegn, fodboldklubben Borussia, har i øvrigt hjemsted nogle få kilometer derfra. Og et stykke længere væk sydøst for byen, udspringer floden Emscher. Den blev tidligere regnet for Tysklands mest beskidte flod; i dag er den ved at blive ført tilbage til sin naturlige tilstand. Inden 2020 skal der her med en omfattende indsats og mange ressourcer skabes et nyt landskab med charmerende tiltrækningskraft, og også dette er et tegn på det nye Ruhrområde: forvandlingen fra i går til i morgen. Og at nyde dagen i dag. En sidste bemærkning: Du vil elske dette nye område.

By-highlights

Zeiss Planetarium Bochum blev opført i 1964 og har siden åbningen været et af verdens mest moderne planetarier.

En central projektor kaster et billede af stjernehimlen op under kuppeltaget, så betragteren får et realistisk indtryk af himlen. Hele vejen rundt om projektionssalen løber der en gang, hvor den permanente og de skiftende udstillinger er placeret. I maj 2010 blev planetariet genåbnet efter en ombygning på 4 måneder og er i dag verdens første planetarium med Velvet-Full-Dome-projektion.

Minearbejderbebyggelsen Dahlhauser Heide blev opført mellem 1906 og 1915 som mønsterkoloni for arbejderne i den nærliggende mine Zeche Hannover. Bebyggelsen, der i folkemunde også går under betegnelsen „Kappeskolonie“ (kålkolonien), er en af de smukkeste boligbebyggelser i Ruhrområdet; tegnet og udført som haveby af familien Krupps husarkitekt Robert Schmoll. De fleste af husene i Dahlhauser Heide er bygget efter samme princip: Dagligstuen og køkkenet lå i stueetagen, mens der var to soveværelser på første sal. Hvert af tofamilieshusene havde en have, så familierne kunne være selvforsynende.

Med sin luftige stålkonstruktion anses Jahrhunderthalle Bochum for at være et af de første eksempler på rent formålsbestemt ingeniørbyggeri. Efter en nænsom ombygning er hallen blevet til symbolet på den vellykkede balancegang mellem det traditionelle og det moderne – og samtidig et af det nye Ruhrområdes vartegn. Udvendig stråler den historiske facade med nye arkitektoniske elementer, indvendig ses de fascinerende muligheder inden for topmoderne eventteknologi. I tre haller af forskellig størrelse kan der afholdes receptioner, præsentationer, koncerter, store teaterforestillinger og små eksperimenter.

Bermudatrekanten i Bochums centrum i det største og kendteste restaurant- og ikke mindst værtshuskvarter i Ruhrområdet. Den starter ca. 200 meter øst for hovedbanegården og er den sydlige forlængelse af gågadeområdet i Bochum city. Ud over utallige små værtshuse, mange af dem med ølhave, er der også ca. 30 restauranter i mange forskellige prisklasser og stilretninger. Der drikkes især øl, men også cocktails. Karrypølsen her er i øvrigt lige så god som i Berlin. Og den hører helt klart med til en aften i Bermudatrekanten.

Vis flere
Events

Ruhrtriennale – Festival of the Arts

Music, dance, theatre, performance and fine arts in the former industrial buildings of the Ruhr Area: that’s the Ruhrtriennale.

The venues of the Ruhrtriennale are the region’s outstanding industrial monuments, transformed each year into spectacular sites for impressive arts productions. At the centre of all this are contemporary artists seeking a dialogue with industrial spaces and between the disciplines. World premieres and new works are the essence of the programme which makes visiting the Ruhrtriennale an incomparable event. Every season, festival productions from the Ruhr region go on tour around the world.

Næste tidspunkter:

21.08.2019 - 29.09.2019

21.08.2019 - 29.09.2019

21.08.2019 - 29.09.2019

21.08.2019 - 29.09.2019

21.08.2019 - 29.09.2019

Sted for arrangement

Jahrhunderthalle Bochum
An der Jahrhunderthalle 1
44793 Bochum

Arrangør

Ruhrtriennale
Gerard-Mortier-PLatz 1
44795 Bochum
Fon: +49 (0)234 97 483 300
info@ruhrtriennale.de

Alle informationer om priser, tidspunkter og åbningstider gives uden ansvar.

Arrangementer & events

Søg events
(på tysk og engelsk)
Flere søgekriterier
Nulstil alle