• 0
Augsburg: tidligere glans og store penge.

Augsburg: tidligere glans og store penge.

Mozartbyen Augsburg er en af Tysklands historisk mest betydningsfulde byer. Og en af de smukkeste. Hvis man går gennem byen ad de gamle gader, kan man med bare en lille smule fantasi føle, hvilken betydning Augsburg må have haft på bankier- og købmandsdynastiet Fuggers tid – som betydningsfuldt finanscentrum, international handelsmetropol og centrum for kunst.

Gennem lang tid prægede byen Tysklands og Europas historie. Augsburg har altid været en smule rigere, mere strålende og mere imponerende end andre byer. Med de pragtfulde springvand, ærværdige lavsbygninger, smukke kirker og naturligvis rådhuset, den måske mest betydningsfulde verdslige renæssancebygning nord for Alperne, fremstår bybilledet med en sjælden intensitet. Også senere epoker har sat deres aftryk på byen; særligt barokken, rokokoen og – meget senere – jugendstilen gør enhver spadseretur gennem byen til en helt særlig oplevelse. Dengang som nu: Allerede i højmiddelalderen spærrede rejsende øjnene op for de imponerende kirkebyggerier, for eksempel domkirken med de i dag næsten 1000 år gamle, smukke bronzedøre og basilikaen St. Ulrich und Afra, opkaldt efter to af byens hellige skikkelser. Man har givetvis også måbet over Fugger-familiens rigdom, som i løbet af kun tre generationer skabte opstigningen til en verdensmagt i kapitalverdenen. Fugger-familiens handels- og bankimperium strakte sig fra Adriaterhavet til Nordsøen, fra Atlanterhavet til det østlige Europa. Jakob Fugger og hans brødre gav byen nogle af de første renaissancebygninger nord for Alperne, som det såkaldte Fuggerei, verdens første sociale byggeri, og Fuggerkapelle i St. Anna. Hvis allerede Jakob Fuggers ry for fabelagtig rigdom var vidt udbredt, blev han langt overgået af sin nevø: Anton Fugger blev i midten af det 16. århundrede anset for at være verdens rigeste mand. Den slags kunne nok vække andres begærlighed, og derfor var Augsburg omgivet af store forsvarsanlæg og en gennemgående bymur, som der er stadig er bevaret store dele af.

Inden for disse mure bosatte mange guld- og sølvsmede sig, hvis lav gennem århundrederne oparbejdede et fremragende ry. Deres værker kan ses på forskellige museer og udstillinger og også købes i de mange små værksteder, der stadig findes den dag i dag. Endnu en familie er i øvrigt også meget nært forbundet med byen: Mozart. Leopold, Wolfgang Amadeus’ far og selv en betydelig komponist, er født i byen. Mozartfesten i Augsburg, som traditionelt afholdes i maj, sætter ikke blot værker af Leopold og Wolfgang Amadeus i første række, men formidler også baggrundsinformation om tiden, familien, musikalske kolleger og rivaler. Også den årlige Brecht-Festival spænder over flere aspekter. Det er en teaterfest, der er helliget byens lejlighedsvist stivsindede, men alligevel betydningsfulde søn Bertolt Brecht.Også den årlige Brecht-Festival spænder over flere aspekter. Det er en teaterfest, der er helliget byens lejlighedsvist halsstarrige, men alligevel betydningsfulde søn Bertolt Brecht. Selv om han i mange år var omstridt og ikke særlig elsket, har augsburgerne i dag taget ham til sig og har indrettet en seværdig udstilling i hans fødehjem. Også andre af Augsburgs museer åbner et vindue mod de tidligere århundreder, særligt Schaezlerpalais, en perle fra rokokotiden, med sine fire væsentlige kunstsamlinger. Også typisk for Augsburg: Museum der Augsburger Puppenkiste, denne berømte marionetdukkescene og barndomserindring for generationer. Og om aftenen finder man altid en anden gæst på en af de mange hyggelige værtshuse i den gamle bydel, som man kan snakke med om Augsburger Puppenkiste, Brecht eller Mozart. Eller om den 8. august, den eneste statsanerkendte helligdag i verden, som kun holdes i en enkelt by: Augsburger Hohe Friedensfest.

By-highlights

Den rige købmand Jakob Fugger grundlagde bebyggelsen Fuggerei i 1516. Flittige borgere, der var forarmede uden egen skyld, blev optaget her og fik tildelt en fuldt udstyret bolig. Bygningskomplekset, der ligger over otte gader og har tre porte, er en by i byen med 67 toetagers huse og 147 lejligheder, egen kirke, springvand, bymure og byportene, der lukkes hver aften kl. 22.00 af nattevægteren. Den årlige leje ekskl. varme for en lejlighed svarer stadig til den nominelle værdi af en rhinsk gylden: 88 cent.

Trods sin historiske storhed er byen også meget nutidig: Med Staatsgalerie Moderne Kunst im Glaspalast, en lysgennemstrømmet bygning med 1500 m² udstillingsareal, og H2 – Zentrum für Gegenwartskunst byder Augsburg på to fremragende museer for samtidskunst.

De har begge karakter af moderne industribygninger, de ligger i nærheden af hinanden, og er begge et ideelt mål for en intensiv opdagelsesrejse gennem det moderne maleris historie.

Kult for generationer: Augsburger Puppenkiste er med sine 6.000 marionetdukker og mere end 60 års historie bag sig nok et af de berømteste marionetteatre overhovedet. Med sine TV-produktioner, der startede i 1953, er Puppenkiste blevet kendt i hele Tyskland, og den dag i dag får lokomotivfører Lukas og hans ven Jim Knopf fra Lummerland, røveren Hotzenplotz, børnebogsfiguren Urmel aus dem Eis, hankatten Mikesch, Alladin og den vidunderlige lampe, fru Holle og sidst, men ikke mindst Mester Jakel ikke kun børnenes øjne til at stråle. Men hvad der er mange, der ikke er klar over, er, at dukkerne om aftenen spiller kabaret og med bidsk satire får smilet frem hos de voksne.

Museet omfatter udstillinger om det jødiske samfund i Augsburg og de landlige omgivelser i Bayerisch-Schwaben samt religiøse og kulturelle genstande.

Museet har til huse i Augsburgs synagoge, der er opført mellem 1914 og 1917, og den forener elementer fra jugendstilen, byzantinske elementer og moderne bygningskunst. Den blev kraftigt beskadiget under Krystalnatten i 1938, men blev genopbygget i 1985.

Åbningstider:

Ti., on., to.: kl. 9 - 18, fre.: kl. 09 - 16, sø.- og helligdage: kl. 10 - 17

Vis flere