• 0

Heidelberg: Tyskland fra sin romantiske side.

En by, der altid er klar til en kærlighedsaffære, verdenskendt og en evergreen i den internationale byturisme: Heidelberg. Det betyder drømmende romantik mellem Alte Brücke og det storslåede slot, et kultur- og eventudbud i særklasse, et lige så velsmagende som gæstfrit restaurantliv og en vidunderlig beliggenhed mellem Neckar-floden og udløberne af Odenwald-højdedragene.

Med omkring tre millioner dagsturister hvert år er Heidelberg med i toppen af alle turiststatistikker for Tyskland, Europa og sandsynligvis også for hele verden. Hvilket er lidt ærgerligt, for byen er meget mere end noget, der kan klares på en dag. Hvis man tager sig lidt bedre tid, vil man kunne gå på opdagelse i mange herligheder, der ligger væk fra de store turiststrømme, og blive smittet af den specielle livsstil, der adskiller Heidelberg fra mange andre universitetsbyer. Det er helt naturligt, at man gerne vil se slottet, der troner ca. 70 meter over Neckar på bjerget Königsstuhl, når man kommer til Heidelberg. Og slottet og dets sidebygninger er da også sammen med Alte Brücke over Neckar-floden blandt det mest imponerende, man kan se på en rejse i Tyskland. Man kan godt gå på opdagelse i slottet på egen hånd, men det kan anbefales at deltage i en rundvisning. Ikke mindst for at forstå det store anlægs eventyrlige historie gennem 700 år. For at komme igennem de skiftende tider har slotsherrerne sandsynligvis fra tid til anden været i den fyrstelige vinkælder. Her ligger verdens største fad: Det er lavet af 130 egestammer, er over otte meter langt, syv meter bredt, og det kan rumme 221.726 liter. Som fadvogter ansatte kurfyrste Karl Theodor i en periode hofdværgen Perkeo fra Italien, hvis navn skal være afledt af hans lyst til vin: Hver gang man spurgte ham, om han havde lyst til et glas vin mere, svarede han „Perché no?“ – hvorfor ikke?

Et naturligt element ved slottet er naturligvis slotsfestspillene om sommeren, en af de dejligste friluftsteater-festivals i det sydlige Tyskland, som blev afholdt første gang i 1926. Fra slottet fører Burgweg ned til den gamle bydel, som ud over al sin skønhed også er hjemsted for et vigtigt mindested: dokumentations- og kulturcentret for tyske sinti og romaer. En fast udstilling beskriver disse folkeslags liv og skæbner og erindrer om nazisternes folkemord. I centrum af den gamle by ligger Marktplatz med et af de mange smukke springvand i Heidelberg, de fornemme borgerhuse, mange cafeer og endnu flere små, hyggelige butikker. Og naturligvis den berømte kirke Heiliggeistkirche. Herfra er der kun nogle få skridt til Kornmarkt, som mange anser for Heidelbergs smukkeste plads. Madonnaen fra 1718, en fontænefigur, der bæres af engle, skulle efter modreformationen lede de frafaldne protestanter tilbage til den rette tro. I dag glæder man sig over den nostalgiske statue og postkortmotivet „Kornmarktmadonna mit Schloss“. På den næste plads, Karlsplatz, er der også et springvand, som på en fantasifuld måde illustrerer den berømte humanist Sebastian Münsters kosmografi. Og det er også noget typisk for Heidelberg: For ud over kurfyrsten var det i flere århundreder især de lærde, der bestemte over byens åndelige og kulturelle liv. Ikke mindst universitetet, der er det ældste universitet på tysk grund, tiltrak store navne, både studerende og lærere, blandt andet personligheder som Georg Willhelm Friedrich Hegel, Robert Bunsen, Max Weber og Karl Jaspers. I dag er ca. 30.000 studerende immatrikuleret ved universitetet. De er ikke kun flittige studerende, men også hyppige gæster på byens mange værtshuse og cafeer. Det gode ved det er, at du på de hyggelige, gamle studenterværtshuse også selv kan føle dig som en studerende, også selv om du er af en lidt ældre årgang.

By-highlights

Historie, arkitektur og den enestående placering over byen har gjort det imponerende slot til et af verdens mest berømte bygningsmonumenter. På et middelalderligt borganlægs område troner den betagende smukke slotsruin i dag majestætisk højt over de smalle stræder og med udsigt over de maleriske tage i den gamle bydel. I fem århundreder var det residens for kurfyrsterne af Pfalz fra Wittelsbacher-slægten. Slottet gemmer på mange historier – derfor tilbydes der slotsrundvisninger på hele syv sprog. Læs mere

Heidelbergs ældste bydel er den historiske gamle bykerne. Den ligger ved foden af slottet og tryllebinder alle besøgende med sine mange romantiske stræder og de mange seværdigheder, der er samlet her: Vidunderlige pladser, udsmykkede renæssancebygninger, betydningsfulde kirker. Torvet med den rustikke brostensbelægning og det imponerende springvand er centrum i bydelen. Overalt i den gamle bykerne finder man indbydende og velbesøgte udendørs cafeer, restauranter og værtshuse. Den gamle bykerne er ikke særlig stor, så man kan uden problemer nå igennem den til fods.

En af Tysklands smukkeste og mest betydningsfulde renæssancebygninger, beliggende på slottets område, har siden 1957 huset apoteksmuseet.

Det viser apoteksvæsenets historie og udvikling fra antikken til det 20. århundrede og rummer enestående samlinger, sjældne apoteksmøbler og et alkymistisk laboratorium. Man lærer også meget om tidligere generationers helbredelsesmetoder, som vi undrer os over i dag. Ud over de italienske, hollandske og tyske fajancer er især de mange apoteksglas af tysk oprindelse interessante at studere.

Siden 1997 har man på museet Dokumentations- und Kulturzentrum Deutscher Sinti und Roma kunnet se en permanent udstilling om sintiernes og romaernes skæbne og det nationalsocialistiske folkemord på dette mindretal.

På tre etager fortælles historien om og forfølgelsen af sintierne og romaerne: Fra den gradvise marginalisering af dem og fratagelse af deres rettigheder til den systematiske tilintetgørelse i det nationalsocialistisk besatte Europa, en forbrydelse mod menneskeheden i et ufatteligt omfang. En evig flamme brænder til minde om de over 500.000 sintier og romaer, der rundt omkring i Europa blev ofre for holocaust.

Vis flere
Events

Heidelberg Castle, which dominates the old quarter, is one of the most widely recognised landmarks in Germany. 

During the castle theatre festival, its historical walls create an impressive backdrop for concerts, plays and operas. All the productions are put together specially for these surroundings. In recent years, the biggest successes have been plays such as The Name of the Rose, Carmina Burana and Ronja, the Robber's Daughter, with the castle playing a part of its own.

Næste tidspunkter:

07.06.2019 - 29.07.2019

Sted for arrangement

Schloss Heidelberg
Burgweg
69117 Heidelberg

Alle informationer om priser, tidspunkter og åbningstider gives uden ansvar.

At this festival, established film makers can only sit and watch. 

The Mannheim/ Heidelberg International Film Festival is devoted exclusively to talented newcomers to the industry, and that's what makes it special. All 40 to 50 films screened are genuine premieres selected by the organisers from over 1,000 entries from around the world. Every year around 60,000 festival visitors gain insights into current developments in 21st century film.

Næste tidspunkter:

14.11.2019 - 24.11.2019

Sted for arrangement

Stadthaus N1, Mannheim
Schloss Heidelberg

Alle informationer om priser, tidspunkter og åbningstider gives uden ansvar.

Arrangementer & events

Søg events
(på tysk og engelsk)
Flere søgekriterier
Nulstil alle