• 0
Vælg...
A
  • A
  • B
  • C
  • D
  • E
  • F
  • G
  • H
  • I
  • J
  • K
  • L
  • M
  • N
  • O
  • P
  • Q
  • R
  • T
  • U
  • V
  • W
  • X
  • Y
  • Z
The Moselle wine region, Moselle loop

Vindistriktet Mosel: Den fineste Riesling.

Mosel, Saar og Ruwer snor sig gennem et kulturlandskab, hvor keltere og romere dyrkede vin allerede for 2.000 år siden. Moselregionen er Tysklands ældste vinregion og det største område, hvor vinen dyrkes på stejle skråninger. På de syd- og sydvestvendte skråninger og terrasser er der et fremragende mikroklima for både vinranker og sjældne planter og dyr. Som resultat heraf hører de mineralske og elegante Riesling-vine fra skråningerne ved Mosel, Saar og Ruwer til blandt de bedste hvidvine i verden.

Særligt for regionen

Tilplantet areal og druesort

Jordbund

Klima

Vinavlere og kooperativer

Mentalitet

Highlights i vindistriktet

Mosels snoede rejse starter i den sydlige del af Vogeserne i Frankrig. Floden kunne sikkert fortæller mange historier – det kan de, der følger denne cykelrute, i hvert fald.

Den tyske Mosel-Radweg er en del af den internationale cykelrute Velo Tour Moselle. Der venter cyklisterne et afvekslende landskab i overvejende fladt terræn. Trier henrykker med bygningsværker fra romertiden. Ved Schweich bryder Mosel gennem højdedragene Rheinisches Schiefergebirge og slynger sig gennem dalen, der bliver smallere og smallere. Her kan man finde kulturskatte som det romerske vinskib Neumagen-Dhron, de romerske vinkældre ved Mittelmosel og Mosel-borgene i romantiske sidedale, f.eks. borgene Arras og Metternich. Ved rutens mål, i Koblenz, løber Mosel ud i Rhinen.

Karakter: International fjern-cykelrute. Går for det meste ad asfalterede cykelstier, markveje og gamle trækstier i overvejende fladt terræn. Efter Thionville (F) er ruten også anhængervenlig.

Landskab: Landskabet langs Mosel er kendetegnet ved mange flodbugtninger, talrige stejle skråninger og den typiske terrassevindyrkning. Cykelstierne løber mellem flodbredden og vinbjergene og fører gennem mange vinlandsbyer.

På Romantik-Jugendstilhotel Bellevue i Traben-Trarbach forenes autentiske jugendstilelementer med moderne komfort i 68 wellnessværelser, juniorsuiter, suiter og lejligheder. Gourmetrestauranten "Clauss-Feist", der har modtaget flere udmærkelser, har en enestående atmosfære og udsigt over Mosel, og man fornemmer straks jugendstilens charme, mens der serveres eksklusive vine fra regionen.

Her trådte romerne engang på Moselvinen – bogstaveligt talt: Det største romerske presseanlæg nord for Alperne blev fundet i Piesport ved Mosel. Det var i 1985 i forbindelse med arealsammenlægningen. Det 44 gange 20 meter store anlæg fra det 4. århundrede efter Kristus blev fundet direkte ved foden af den berømte skråning "Piesporter Goldtröpfchen".

Ikke engang ved Mosel er der mere stejlt: Med hældninger på op til 60 grader er Calmont Europas stejleste vinbjerg. Den godt 290 meter høje skråning mellem byerne Bremm og Ediger-Eller ved Mosel opstod for 400 millioner år siden i Devon-perioden og består af forvitret skifer, kvartsit og gråvakke.

Vis flere