• 0
Bremen: Havliv og Klabautermanden

Bremen: Havliv og Klabautermanden

Byen og søfarten: Det udgør en uadskillelig enhed i Bremerhaven. Det var den voksende oversøiske sejlskibsfart i det tidlige 19. århundrede, der førte til grundlæggelsen af byen i 1827. I dag har Bremerhaven som værftsby, oversøisk havn og hjemsted for vigtige museer, forskningsinstitutter og kulturinstitutioner bevaret en stor del af Tysklands maritime arv.

Fra Bremerhaven til den nye verden
Hansestaden Bremen, der ligger 60 km nede ad floden, ønskede engang en havn, der lå lige ud til havet, og købte et stykke land fra kongeriget Hannover, hvor der blev anlagt et kunstigt havnebassin, Alter Hafen. Siden dengang er havneanlæggene blevet udvidet gentagne gange, den unge by udviklede sig til at blive en væsentlig oversøisk havn og fiskerihavn. Den allervigtigste var rutefarten til New York, der blev drevet af det anerkendte rederi Norddeutscher Lloyd fra Bremen med store passagerfærger fra Bremerhaven. Millioner af udvandrere, der drømte om et bedre liv i USA eller Sydamerika, tog afsked med det gamle kontinent i Bremerhaven. Dengang var noget af det sidste, man så, nok fyrtårnet Brinkamahof, der på det tidspunkt stadig lå uden for byen. I 1980 flyttede man det 6 km til fiskerihavnen, hvor det i dag er et nyt vartegn for byen – og Bremerhavens mindste værtshus.

Byens historiske museum fortæller om fyrtårne og mange andre facetter af det maritime liv. Det ligger på havnebyens smukkeste hjørne, næsten midt i centrum og alligevel omgivet af ro og natur. Arkitektonisk er det bygget i en enkel og visionær stil og følger et moderne, aktivt koncept. Her præsenteres hele regionens historie, nutid og fremtid i alsidige og livsnære opstillinger. Museet åbnede portene tilbage i 1906 og fejrede sit 100 års jubilæum i 2006. Det er i dag som dengang altid et besøg værd.

Om den gode ånd på gamle skibe

Klabautermanden har også hjemme i Bremerhaven: Ikke langt fra Deutsches Schifffahrtsmuseum står der et springvand med en dværglignende lille mand, Klabautermanden. Ifølge overtroen er han en lille, knap to fod høj trold, der bor på træskibe. Han er ånden fra en afdød, hvis sjæl engang havde taget bolig i et træ. Hvis dette træ vælges som mastetræ på et skib, bliver ånden til Klabautermanden, der siges at være skibets og besætningens beskytter - om end han ofte kan være i dårligt humør. Et herligt sagn – og et, der nok kun kunne opstå i en by, der er så tæt knyttet til havet som Bremerhaven.

By-highlights

I Deutsches Auswandererhaus, der er kåret som Europæisk Museum 2007, følger de besøgende i sporene på de mere end syv millioner mennesker, der udvandrede til oversøiske destinationer fra Bremerhaven.

Iscenesættelser af rum, lydinstallationer og topmoderne museumsteknik tager gæsterne med på en spændende tidsrejse gennem migrationshistorien. De besøgende får hver en udvalgt udvandrerbiografi, der følger med som ledsager på den historiske rundtur: Fra afskeden med hjemlandet, forholdene på overfarten til den nye start i USA, Argentina eller Brasilien.

Klimahaus Bremerhaven 8° Ost er en fascinerende, videnskabeligt baseret undervisnings- og oplevelsespark, hvor børn og voksne kan dykke ned i emnet klimas mangfoldige verden.

Der venter de besøgende imponerende rumlige oplevelser: Jordens klimazoner, multimedieinstallationer, interaktive udstillinger, akvarier og meget mere. Tre områder, der er adskilt fra hinanden, levendegør emnet klima for alle sanser. Man kan mærke tør kulde, trykkende fugtighed og brændende varme, og man kan få en levende fornemmelse af, hvordan menneskene har klaret at tilpasse sig selv de vanskeligste klimabetingelser.

Havnebyen har skrevet et nyt kapitel i sin historie: I centrum ved Weserdeich, i området ved den gamle og nye havn indbyder „Havenwelten Bremerhaven“ til en maritim opdagelsesrejse af en helt særlig slags. I Bremerhavens nye centrum ligger de enstående seværdigheder som Klimahaus®, Deutsches Auswandererhaus®, Zoo am Meer og u-båden „Wilhelm Bauer“, der er indrettet som museum under Deutsches Schifffahrtmuseum. Desuden er der hoteller og førsteklasses restauranter. Megaprojektet stod færdigt i juni 2009 med alle faciliteter – en attraktion i særklasse, der tiltrækker op mod en million ekstra besøgende hvert år.

Mellem gågadeområdet og Deutsches Schifffahrtsmuseum (DSM) finder man talrige museumsskibe i Bremerhavens historiske havnedel.

Det parklignende område med store maritime objekter på land og ti af museumsflådens oldtimere udgør sammen med udstillingerne på DSM og de historiske maritime omgivelser en enestående samling inden for tysk skibsfartshistorie. Et af højdepunkterne er verdens sidste træhandelsskib, barken „Seute Deern“.

Vis flere
Events
Good music and culinary delights in the Shop Window Fishery Harbor Bremerhaven.

During the months of June, July and August, always starting at 7 pm the Marketplace in the Shop Window Fishery Harbor is the meeting point of the region.The open-air concerts with tribute bands guarantees deligtful summer evenings. Meet with nice people, enjoy good music, a glass of wine/beer or dine something delicious - this is called pure summer fun!

Næste tidspunkter:

01.06.2019 - 30.09.2019

Sted for arrangement

Schaufenster Fischereihafen Bremerhaven
Lengstraße 1
27572 Bremerhaven
Fon: 0471/9732-0
Fax: 0471/9732-115
mail@fischbahnhof.eu

Arrangør

Schaufenster Fischereihafen
Lengstr. 1
27572 Bremerhaven
Fon: 0471/9732-0
Fax: 0471/9732-115
mail@fischbahnhof.eu
http://schaufenster-fischereihafen.de

Alle informationer om priser, tidspunkter og åbningstider gives uden ansvar.

The stars of Bremerhaven Festival Week are ships from all corners of the globe – from motor boats to historical sailing vessels. 

Ship captains are on hand to take you aloft – and you'll hear a few entertaining sailor's yarns. Back on dry land, you can enjoy the biggest festivities on the North Sea coast with over 100 stalls around the Harbour Worlds complex. Bremerhaven's excellent international credentials will be on show at the Europadorf, where the city's twin towns will be presenting.

Næste tidspunkter:

12.08.2020 - 16.08.2020

Sted for arrangement


Alter und Neuer Hafen
27570 Bremerhaven

Alle informationer om priser, tidspunkter og åbningstider gives uden ansvar.

Arrangementer & events

Søg events
(på tysk og engelsk)
Flere søgekriterier
Nulstil alle